Aubergine vodka pasta

15 min
Aubergine vodka pasta

Aubergine vodka pasta er en cremet og smagfuld ret inspireret af den vodka pasta. I denne version har vi tilsat aubergine og friske cherrytomater, som giver ekstra fylde og tekstur. Vodkaen fremhæver smagen i saucen, mens tomatpuré og madlavningsfløde bidrager med umami og en lækker, cremet konsistens.

Ny
NYHED! Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

250 g Tørret pasta
20 g Smør
1 Stort finthakket løg
2 Finthakkede fed hvidløg
250 g Cherrytomater
1 Aubergine i små tern (ca. 250 g)
3 spsk Tomatpuré
1 tsk Tørrede chiliflager
½ dl Vodka
2 dl Madlavningsfløde
30 g Revet lagret havartiost
1 tsk Salt
Friskkværnet peber
1 håndfuld Frisk basilikum
1 tsk Tørrede chiliflager

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisning på emballagen. Gem lidt af pastavandet.
  • Smelt smørret på en pande og lad det bruse op. Svits løg og hvidløg ved jævn varme i 1-2 min.
  • Tilsæt cherrytomater og aubergine og steg i ca. 5 min ved jævn varme.
  • Tilsæt tomatpuré og chiliflager og steg i ca. 3 min.
  • Tilsæt vodka og steg i ca. 2 min ved høj varme. Tilsæt madlavningsfløde, revet ost, salt og peber. Rør det godt sammen og steg i yderligere ca. 4 min ved jævn varme.
  • Kom den kogte pasta i vodkasaucen og smag til. Tilsæt evt. lidt pastavand, hvis du ønsker saucen lidt tyndere. Smag til.
  • Top pastaretten med frisk basilikum og chiliflager.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Ønsker du at tilføje flere lækre grøntsager, kan du sagtens gøre det – prøv for eksempel frisk spinat, peberfrugt, svampe eller squash.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

477 kJ / 114 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 1,3 g
Protein: 3,6 g
Fedt: 3,4 g
Kulhydrat: 15,1 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/aubergine-vodka-pasta/