Pastasalat

Pastasalat

30 min
Lækker pastasalat med masser af smag. Denne opskrift er nem at lave og består af fuldkornspasta, bacon, tomat, peberfrugt og majs - og en dejlig cremet dressing. Hjemmelavet pastasalat er skøn både nylavet og dagen efter på frokostbordet, til picnic eller i madpakken. Du kan variere salaten med pasta på et utal af måder - vælg dine yndlingssmage eller tøm køleskabet. Bare du har pasta, grøntsager og ost på lager, kan du hurtigt mixe en pastasalat sammen.

Sådan gør du

Pastasalat
  • Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog pastaen i 11-12 min., til den er mør uden at være blød. Tag ½ dl kogevand fra og lad pastaen dryppe af i en sigte.
  • Rør friskost og den halve dl kogevand sammen i gryden, til osten er smeltet.
  • Vend den afdryppede pasta i osten sammen med grøntsager, basilikum (gem lidt til pynt), salt og peber. Smag til og stil pastasalaten tildækket på køkkenbordet i ca. 15 min.
  • Læg imens baconskiverne i en kold pande og steg dem - først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme til de er gyldne og sprøde.
  • Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle og del derefter den sprøde bacon i mindre stykker.
  • Kom pastasalaten i en skål. Drys bacon over, pynt med basilikum og server salaten sammen med lune naanbrød.
Mere inspiration

Lyst til en anden dejlig pastasalat?

Pastasalat med ost
30 min
Pastasalat med ost
(14)
Velbekomme!
Tips

Server evt. stykker af stegt kyllingefilet i pastasalaten. Er der pastasalat tilovers er den god at tage med i madpakken.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10007 kJ / 2392 kcal

Næringsindhold pr. 100g

501 kJ / 120 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 18,5 % 5,5 g
Kulhydrat: 52,4 % 15,4 g
Fedt: 29,1 % 3,9 g
Relateret video
Gulerods-'bacon'

Gulerods-'bacon' smager naturligvis ikke som bacon, men det ligner til forveksling pg kan bruges som topping på supper, salater eller i en vegetarisk sandwich.

Ingredienser

Pastasalat
Vand
2 liter
Groft salt
2 tsk
Tørret fuldkornspasta, fx skruer
250 g
Buko® Pikant Light
200 g
Røde peberfrugter i tern (ca. 300 g)
2
Røde og gule cherrytomater i halve
250 g
Optøede, frosne majs (ca. g)
250 g
Strimlede frisk basilikum
1 dl
Groft salt
½ tsk
Friskkværnet peber
Bacon (ca. 250 g)
16 skiver
Tilbehør
Lune naanbrød, evt. fuldkorn
200 g