Fra 1. juni er DMK Group og Arla Foods fusioneret. Læs pressemeddelelsen her

Pastasalat med belugalinser

25 min
Arbejdstid: 15 min
Pastasalat med belugalinser

En skøn og lidt anderledes pastasalat med lidt mere voksensmag. Pastasalaten indeholder marinerede linser, peberfrugtpesto, rucola, cornichoner og oliven - og er supernem at lave. Server den til grillretter, på buffeten, tag den med på picnic eller spis den til frokost, evt. med et stykke brød.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

300 g Tørret pasta, gerne fuldkorn
¾ dl Tørrede belugalinser eller anicialinser
1½ dl Peberfrugtpesto
2 Finthakkede rødløg
1 Peberfrugt i tern
75 g Hakkede oliven uden sten
75 g Hakkede cornichoner
3 spsk Syltelage fra cornichoner
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
100 g Rucolasalat
50 g Lagret havartiost i flager

Sådan gør du

  • Kog pastaen og belugalinserne hver for sig og efter anvisning på emballagen. Lad begge dele dryppe godt af.
  • Kom pastaen tilbage i gryden og vend den varme pasta sammen med pesto.
  • Kom belugalinserne i en stor skål og vend dem sammen med grøntsagerne, syltelage, salt og peber. Smag til.
  • Vend pesto-pastaen sammen med linseblandingen og rucola og top med flager af ost.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Syltelagen kan erstattes af citronsaft.

Næringsindhold

Energiindhold:

9353 kJ / 2235 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 29,7 g
Protein: 80,5 g
Fedt: 73,5 g
Kulhydrat: 309,7 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/pastasalat-med-belugalinser/