Crostini med svampe

Bedømmelse

(19 vurderinger)

30 min

Små sprøde hapsere, med masser af smag. En rigtig dejlig appetitvækker før en god middag, eller som snack til en afslappet stund.

Ingredienser

Antal portioner
  • 12 skiver flutes - tynde og skråtskårne
  • 600 g blandede svampe, fx markchampignoner, østershatte og shitake - i grove stykker
  • 25 g smør
  • 1 lille presset fed hvidløg
  • 3 spsk hakket bredbladet persille
  • 3 spsk hakkede friske basilikumblade
  • 1 spsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 25 g parmesanost - høvlet i flager

Pynt

  • friske basilikumblade

Sådan gør du

Sådan gør du

Grill brødskiverne på en rist øverst i ovnen, ca. 1 min. på hver side. Hold dem varme i den slukkede ovn - for halvåben dør.

Varm en stor pande op ved kraftig varme. Rist svampene under omrøring i ca. 2 min., så vandet damper fra. Tilsæt smør og hvidløg og steg videre i ca. 2 min. Vend til sidst persille, basilikum, salt og peber i. Smag svampeblandingen til.

Læg de grillede brødskiver på tallerkener. Fordel svampeblandingen på brødet og pynt med osteflager.

Grill

Ca. 2 min.

Sådan knuser og hakker du hvidløg

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 3310 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 14,6 g
  • Protein: 19 %
  • Kulhydrat: 47 %
  • Fedt: 34 %

Print

Kilde:

Vin match

Pinot gris Alsace, Frankrig

Hvidvin på pinot gris-druen, gerne fra Alsace og så gammel som muligt Kilde: Martin Nordkvist

Læs om vin til svampe