Skaldyrssalat

Skaldyrssalat

15 min
Skaldyrssalat er en dejlig klassiker på det danske frokostbord. Denne skaldyrssalat er nem og lige til, alle ingredienserne røres bare sammen, og blot smages til. Server skaldyrssalat på rugbrød, eller som her - på flutes. Mangler du en nem og hurtig forret, så egner skaldyrssalaten sig også rigtig godt som portionsanrettet forret. Hvis du serverer skaldyrssalaten som forret, kan du overveje at pynte den med lakserogn. Eller endnu bedre, hvis sæsonen tillader det, så pynt din tallerkenanrettede skaldyrssalat med frisk stenbiderrogn.
https://www.arla.dk/opskrifter/skaldyrssalat/

Sådan gør du

Skaldyrssalat
  • Bland cremefraiche og mayonnaise sammen med salt og peber. Vend rejer, krebsehaler, forårsløg og de øvrige ingredienser i dressingen og smag skaldyrssalaten til. Anret skaldyrssalaten, pynt med dild og server sammen med eller på brød.

Prøv at vende skaldyrssalaten med små æbletern. Det giver salaten et frisk tvist. Hvis du pisker cremefraichen (ca. 1 ½ min. med elpisker), får du en mere fast men alligevel luftig skalddyrssalat. Du kan sagtens forberede skaldyrssalaten dagen i forvejen og stille den tildækket på køl til næste dag.

Energiindhold for hele retten:

6710 kJ / 1604 kcal

Næringsindhold pr. 100g

888 kJ / 212 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,9 g
Protein: 14,1 % 7,4 g
Kulhydrat: 39,9 % 20,8 g
Fedt: 46 % 11 g

Ingredienser

Skaldyrssalat
1 dl Creme fraiche 38%
½ dl Mayonnaise
1 tsk Groft salt
Groftkværnet peber
100 g Rejer
100 g Krebsehaler
4 Fintsnittede forårsløg
1 dl Finthakket frisk dild
2 tsk Citronskal (usprøjtet)
2 tsk Friskpresset citronsaft
Pynt
Dildkviste
Tilbehør
320 g Groft rugbrød eller flutes