Kylling med rygeostcreme

35 min
Kylling med rygeostcreme

En skøn ret til foråret og sommeren. Med en mild rygeostedressing til de marinerede grøntsager og stegt kylling.

Ingredienser

Rygeostcreme

175 g Rygeost
2 spsk Vand
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 dl Fraiche

Marinerede grøntsager

2 spsk Ufarvet lagereddike
2 spsk Sukker (ca. dl)
2 spsk Rapsolie
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
400 g Cherrytomater i halve
250 g Radiser i tynde skiver
2 dl Fintklippet purløg

Kylling

2 Store kyllingefileter (ca. 500 g)
20 g Smør (ca. 10)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Tilbehør

240 g Landbrød

Sådan gør du

Rygeostcreme

  • Rør rygeosten blød med vand, salt og peber og vend forsigtigt fraiche i.
  • Stil rygeostcremen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. og smag til.

Marinerede grøntsager

  • Rør eddike, sukker, olie, salt og peber sammen i en skål.
  • Vend tomater og radiser i eddikedressingen og lad grøntsagerne trække i lagen.
  • Vend purløg i lige inden serveringen, smag til og tag grøntsagerne op af lagen.

Kylling

  • Flæk kyllingefileterne, så du får 4 stykker kød.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande.
  • Brun kyllingefileterne ca. 1 min. på hver side og steg dem derefter ved jævn varme i ca. 8 min. - vend af og til.
  • Server kyllingefileterne sammen med rygeostcreme, marinerde grøntsager og brød.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8428 kJ / 2014 kcal

Næringsindhold pr. 100g

436 kJ / 104 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 31,3 % 8 g
Kulhydrat: 34,3 % 8,8 g
Fedt: 34,4 % 4,1 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kylling-med-rygeostcreme/