Rørt tatar

20 min
Arbejdstid: 20 min
Rørt tatar

Rørt tatar laves af helt friskt fint- eller håndhakket oksekød, typisk inderlår eller mørbrad. Vi rører kødet med rå æggeblomme, finthakket løg, kapers, cornichoner, dijonsennep, salt og peber - og serverer den som forret med en frisk, sprød salat, der er vendt med vinagrette. Du kan også gøre den til et fyldigere måltid og servere sprøde pommes fritter og aioli til. Tataren bør spises med det samme og ikke gemmes til dagen efter.

Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Rørt tatar

400 g Tatar hakket oksekød
3 Æggeblommer
1 Finthakket bananskalotteløg
4 spsk Grofthakkede cornichoner
3 spsk Grofthakkede kapers
2 spsk Finthakket frisk estragon
1 spsk Cognac
1 spsk Dijonsennep
1½ tsk Flagesalt
Friskkværnet peber

Vinaigrette

2 spsk Olivenolie
1 spsk Æbleeddike
1 tsk Flydende honning
1 tsk Dijonsennep
Friskkværnet peber
½ liter Salatblade, fx frisee
1 håndfuld Blandede krydderurter
2 tsk Flagesalt

Sådan gør du

Rørt tatar

  • Rør tatar kødet sammen med æggeblommer, løg, cornichoner og de øvrige ingredienser. Smag til
  • Anret den rørte tatar i midten af 4 tallerkener.

Vinaigrette

  • Pisk olie, eddike, honning, sennep og peber sammen til en vinaigrette.
  • Vend salatblade og krydderurter sammen med vinaigretten og anret den omkring den rørte tatar.
  • Drys med flagesalt og server. Tataren bør ikke gemmes til dagen efter.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Et par dråber tobasco sauce giver retten et ekstra spark. Nogle vælger også at rive peberrod over retten.

Næringsindhold

Energiindhold:

5268 kJ / 1259 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 5,4 g
Protein: 93,2 g
Fedt: 86,8 g
Kulhydrat: 19,3 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/rort-tatar/