Cream Cheese Mix med Mads Niemann

Oliven spread

Perfekt til al slags brød og fungerer især godt i sandwiches. Prøv den eventuelt i en rugbrødssandwich med laks.

oliven spread | buko cream cheese mix

Ingredienser

OlivenSpread

1 dl (100 g) Buko® Naturel
100 g sorte oliven, finthakket
1 dl cremefraiche 18 eller 38 %
½ tsk tørret basilikum
½ tsk tørret dild
½ tsk hvidløgspulver
1 knivspids cayennepeber
½ tsk salt
Peber

Asparges

4 hvide asparges
1 spsk salt
3 dl vand
3 dl eddike (æblecidereddike eller lagereddike)
100 g sukker
10 peberkorn
1 laurbærblad

Rugbrødssandwich

100 g varmrøget laks
2 skiver rugbrød
1 håndfuld syltede hvide asparges (kan evt. købes færdiglavet)
1 håndfuld rucola
1 spsk karse og ærteskud (til pynt)

Fremgangsmåde

OlivenSpread

Start med at blande Buko® Naturel med cremefraiche. Rør indtil konsistensen er luftig og cremet. Hak de sorte oliven fint og vend dem i cremen. Tilsæt nu krydderier, rør godt rundt og smag til med salt og peber.

 

Grillet og syltede hvide asparges

Knæk eller skær enderne af dine hvide asparges og skræl dem med en kartoffelskræller. Grill aspargesene over hård varme på alle sider.

Kom alle ingredienserne til din syltelage i en gryde og bring det i kog indtil sukkeret er opløst. Skyl dit sylteglas i kogende vand og kom dine asparges heri. Hæld lagen ned til dine asparges, så hele glasset er fyldt. Luk glasset og sæt det på køl.

Aspargesene er bedst efter 1 uges tid.

 

Rugbrødssandwich med laks

Rist rugbrødet på en tør pande, til det er sprødt. Kom din spread på begge rugbrødsskiver og fordel rucolaen på den ene skive. Bryd med en gaffel den varmrøgede laks op i mundrette stykker og anret ovenpå rucolaen. Pynt til sidst med karse og ærteskud.

Se videoen for at få Mads Niemanns tips og tricks