

Andebryst med bagte rødbeder
60+ min
En indbydende ret med bagte rødbeder, salatost og mørt andebryst.
Ingredienser
Antal portioner
Bagte rødbeder
- 6 rødbeder i stave (ca. 900 g)
- 3 store rødløg i både (ca. 300 g)
- 1 spsk olie
- 1 spsk rødvinseddike
- 1½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Andebryst
- 2 andebryster (ca. 500 g)
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 3 dl fintstrimlet bredbladet persille
-
200 g Karolines Køkken® Klassisk Salatost i tern
- 75 g tørrede tranebær
Tilbehør
- 240 g groft brød
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Bagte rødbeder
Fordel rødbeder og rødløg i en lille bradepande (ca. 20 x 25 cm). Fordel olie, eddike, salt og peber over grøntsagerne og bag dem midt i ovnen.
Andebryst
Fjern imens eventuelle rester af fjer og rids skindet på de 2 stykker andebryst. Drys med salt og peber. Læg bryststykkerne med skindsiden nedad i en kold pande og skru op til kraftig varme. Steg i ca. 2½ min., eller til fedtet er i gang med at smelte. Skru ned til svag varme og steg i yderligere ca. 10 min. Vend bryststykkerne og steg kødsiden i ca. 10 min. Tag kødet af panden og lad det hvile tildækket mens rødbederne bager færdigt. Skær kødet i skiver ved serveringen.
Læg de bagte rødbeder på en bund af persille og fordel salatost og tranebær over. Server straks med skiver af andebryst og brød.
Bagetid
Ca. 1 time ved 200° - traditionel ovn.
Tip
Server de bagte rødbeder til vildt eller lam.
Sådan snitter du løg
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 12370 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 44,6 g
- Protein: 22 %
- Kulhydrat: 41 %
- Fedt: 37 %
Tip
Server de bagte rødbeder til vildt eller lam.