

Nøglehulsmærket opskrift
Chilipilaf med koriandersauce
45 min
Nøglehulsmærket opskrift
Spicy risret serveret til stegt kød. Mums!
Ingredienser
Antal portioner
- 25 g smør
- 240 g løse ris, parboiled (ca. 3 dl)
- 2 spsk finthakket rød chilipeber
- 1 tsk stødt chili
- 4½ dl vand
- 2 tsk groft salt
- 400 g optøede, frosne majskerner
Flanksteak
- 2 spsk rapsolie
- 1 flanksteak
- ¾ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Koriandersauce
-
200 g Karolines Køkken® Kvark 0,3%
- ½ dl hakkede friske korianderblade
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Tilbehør
- 200 g blandet grøn salat af babyblade, forårsløg og korianderblade
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Lad smørret smelte i en stor, tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits ris og de 2 slags chili i ca. ½ min. Tilsæt vand og salt og kog risene ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min. Tag gryden af varmen og lad risene trække, stadig under låg, i ca. 12 min. Kom majskernerne i en skål, hæld kogende vand over og lad dem dryppe af i en sigte. Vend majs og ris sammen og smag chilipilaffen til.
Flanksteak
Lad imens olien blive varm i en pande. Brun steaken ca. 1 min. på hver side og drys med salt og peber. Steg den derefter ved svag varme ca. 12 min. - vend kødet af og til. Tag flanksteaken op og lad den hvile tildækket i ca. 10 min.
Koriandersauce
Vend alle ingredienserne sammen og stil saucen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
Tip
Hvis saucen er for tyk, kan den røres op med lidt mælk.
Sådan steger du den perfekte bøf
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 9740 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 15,5 g
- Protein: 25 %
- Kulhydrat: 52 %
- Fedt: 23 %