Mørbradgryde er en favorit i mange hjem og optræder på danskernes top ti. Det er der ikke noget at sige til, for sådan en klassisk mørbradgryde med bacon, cocktailpølser, champignon og fløde er både nem at lave og skøn at spise. Mørbradgryde kan varieres med både forskellige krydderier, grøntsager - og tilbehør. Her serverer vi mørbradgryde med ris, men både kartoffelmos, brød, perlebyg, -spelt eller andre perler vil også fungere.
Har du lyst til at prøve en mørbradgryde med flere grøntsager?
Du kan bruge mørbradgryden som en "tøm-køleskabs-ret" og tilsætte evt. rester af løg, porrer, peberfrugt, gulerødder, svampe, squash og andre grøntsager. Kan du lide en stærk sovs, så spice gerne op med frisk eller tørret chili, sambal oelek, stærk paprika eller cayennepeber.
14626 kJ / 3496 kcal
680 kJ / 163 kcal
Energifordeling | Næringsindhold pr. 100g | |
---|---|---|
Fiber: | - | 0,7 g |
Protein: | 21,4 % | 8,6 g |
Kulhydrat: | 34 % | 13,6 g |
Fedt: | 44,6 % | 8,2 g |
Karolines Køkkenskole viser, hvordan du koger ris – med den helt rette konsistens. Og du vil få ros og ikke ris for dine ris.