Enebærgryde med bagt kartoffelmos

Enebærgryde med bagt kartoffelmos

60+ min
Enebærgryde - en ren klassiker, som efterhånden er blevet til en retroret. Sæt gryden på bordet og nyd på samme tid gamle minder og dejlig mad. Sammenkogte retter, bl.a. denne enebærgryde, var populær gæstemad i 80'erne - og kartoffelmos optrådte i nye spændende variationer - blandt andet i denne: Bagt kartoffelmos.

Sådan gør du

Enebærgryde
  • Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Del kødet i 2 portioner og brun hver portion for sig. Kom alt kødet tilbage i gryden.
  • Knus enebær og rosmarin – fx i en morter. Tilsæt krydderierne sammen med piskefløde, cremefraiche, salt og peber.
  • Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 1 time.
  • Tilsæt kulør og smag til. Enebærgryden kan evt. jævnes.
Bagt kartoffelmos
  • Kog kartoflerne i vand i ca. 20 min., til de er godt møre.
  • Hæld vandet fra, damp kartoflerne tørre og mos dem med smør og fløde.
  • Del æggene og pisk æggeblommerne i en ad gangen. Pisk mosen godt igennem. Tilsæt hasselnøddekerner, salt og peber. Smag til.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen. Fordel mosen i 6 smurte portionsforme og bag dem midt i ovnen.
  • Server straks den bagte kartoffelmos sammen med enebærgryde og dampet broccoli.
Bagetid
  • Ca. 25 min. ved 225° - traditionel ovn.
Mere inspiration

Helt enkelt opskrift på kartoffelmos.

Kartoffelmos
45 min
Kartoffelmos
(204)
Velbekomme!
Tilberedningstip

Kartoffelmosen kan også bages i en smurt souffléform – bagetiden er ca. 35 min. ved 200° - traditionel ovn.

Forbered i god tid

Du kan forberede enebærgryde og kartoffelmos nogle timer i forvejen, så det blot mangler opvarmning og bagning. Hasselnøddekernerne kan udelades.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

22654 kJ / 5414 kcal

Næringsindhold pr. 100g

477 kJ / 114 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 21,9 % 6,2 g
Kulhydrat: 16,3 % 4,6 g
Fedt: 61,8 % 8 g
Relateret video
Hvordan koger man broccoli

Få tips til hvordan du nænsomt koger broccoli med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

Enebærgryde
Smør
50 g
Mørt grisekød i tynde strimler, fx skinkekød
1 kg
Tørrede enebær
6
Tørret rosmarin
½ tsk
2 dl
¼ liter
Groft salt
1 tsk
Friskkværnet peber
Kulør
Evt. lys saucejævner
Bagt kartoffelmos
Skrællede kartofler i mindre stykker
1 kg
Vand
1 liter
Smør
50 g
½ dl
Æg
3
Hasselnøddekerner
75 g
Groft salt
1½ tsk
Friskkværnet peber
Tilbehør
Dampet broccoli
900 g