Svenske chokoladebrød

Svenske chokoladebrød

60+ min
En lækker småkage, som er lidt anderledes. Svenske chokoladebrød er nemlig sprøde udvendigt og bløde indeni. Ud over at være lækre, så er svenske chokoladebrød også meget nemme at lave, så du kan hurtigt få produceret til kagedåsen. Glæd dig til at smage de skønne svenske chokoladebrød.

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 10 min. ved 175° - traditionel ovn.

Dej til svenske chokoladebrød
  • Bland alle tørre dele i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Saml dejen let med ægget.
  • Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
  • Del dejen i 6 lige store portioner. Tril hver portion til en pølse - ca. 30 cm lang.
  • Læg dem på 2 plader med bagepapir og tryk let, til de bliver ca. 4 cm brede.
  • Pensl med æggehvide, drys stængerne med sukker og mandler, og bag en plade ad gangen øverst i ovnen.
  • Stængerne skal være bløde når de er færdigbagte. Tag dem ud og skær dem straks i ca. 100 skrå chokoladebrød (1½-2 cm bredde) - det er nemmest mens de stadig ligger på bagepladen.
  • Lad de svenske chokoladebrød køle af på en bagerist. De er sprøde på overfladen og bløde i midten.

Opbevar de svenske chokoladebrød i en beholder med tætsluttende låg.

Energiindhold for hele retten:

14423 kJ / 3447 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1796 kJ / 429 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 4,6 % 4,9 g
Kulhydrat: 50,1 % 52,9 g
Fedt: 45,3 % 22 g
Mere inspiration

Endnu en lækker småkage, der er nem at bage.

Ingredienser

Dej til svenske chokoladebrød
300 g Hvedemel (ca. 5 dl)
1 tsk Bagepulver
200 g Sukker (ca. 2½ dl)
1 tsk Vaniljesukker
2 spsk Kakaopulver
200 g Koldt smør
1 Æg
Pensling
1 Æggehvide
Pynt
Perlesukker og evt.
Finthakkede, smuttede mandler
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk