Stuvet rosenkål

Stuvet rosenkål

15 min
Disse flødestuvede rosenkål er smukt tilbehør til både fisk og kød. Det er safran, der giver de flødestuvede rosenkål den flotte gule farve og den helt specielle smag, som man enten hader eller elsker. Har du lyst til de gule flødestuvede rosenkål uden safran, kan du udskifte safran med gurkemeje.
https://www.arla.dk/opskrifter/stuvet-rosenkal/

Sådan gør du

  • Lad smørret blive gyldent i en pande.
  • Tilsæt løg og safran og steg i ca. 2 min. ved jævn varme.
  • Kom rosenkål, fløde, citronsaft, salt og peber i panden og kog i ca. 10 min. - eller til rosenkålen er mør - ved jævn varme og under låg. Smag til.
  • Pynt med frisk chili og persille.

Safran kan erstattes af stødt gurkemeje for at få en lignende gul farve. Gurkemeje har dog ikke ret meget smag.

Energiindhold for hele retten:

5319 kJ / 1271 kcal

Næringsindhold pr. 100g

575 kJ / 137 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 7,8 % 2,6 g
Kulhydrat: 14,3 % 4,8 g
Fedt: 77,9 % 12,1 g

Ingredienser

25 g Smør
1 Finthakket rødløg (ca. 100 g)
½ pakke Safran á 0,5 g
500 g Rensede rosenkål
2½ dl Piskefløde
1 tsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
1 Grofthakket rød chilipeber
Bredbladet persille