Sprød kalvelever med spicy rosenkål

Sprød kalvelever med spicy rosenkål

1 time
Vi spurgte for flere år siden - hvilke 3 råvarer kan du dårligst lide? Teamet i Arla Karolines Køkken® påtog sig så udfordringen at udvikle en opskrift med disse 3 ingredienser, der både smager godt (for nogen). De 3 "vindere" var kalvelever, kommen og rosenkål - og her er opskriften. Kalveleveren er vendt i en skøn blanding af krydderier og sesamfrø - og rosenkålen er dejligt spicy. Måske kan det få flere til at kalvelever? Prøv det ....

Sådan gør du

Spicy rosenkål
  • Skær enderne af rosenkålene og fjern de yderste grove blade. Skyl rosenkålene.
  • Pil lidt blade fra og læg dem i en skål vand i køleskabet.
  • Skær rosenkålene i halve og kvarte stykker.
  • Bring den ene dl vand i kog i en gryde og tilsæt rosenkålene.
  • Kog dem ved jævn varme og uden låg i ca. 3 min. - eller til de er knap møre.
  • Tilsæt sauce, chilipeber, limeskal, -saft, salt og peber.
  • Bring saucen i kog og smag til.
Sprød kalvelever
  • Rist imens kommen, salt og peber i en tør pande ved jævn varme og under omrøring i ca. 3 min.
  • Hæld blandingen i en dyb tallerken og vend sesamfrøene i.
  • Fjern eventuelle hinder på leverskiverne. Dup kødet tørt og vend det i krydderblandingen.
  • Lad 1 spsk af olien blive godt varm i en pande og steg halvdelen af leveren ved kraftig varme i ca. 3 min. - vend af og til.
  • Gentag med resten af olie og lever.
Anretning af kalvelever med spicy rosenkål
  • Kom nudlerne i kogende vand tilsat salt og kog dem i ca. 2 min.
  • Hæld nudlerne til afdrypning i en sigte og kom dem i et stort varm fad sammen med de spicy rosenkål.
  • Server straks sammen med det sprødstegte kalvelever - pynt med rosenkålsblade.
Tip

I stedet for frisk rosenkål kan du bruge 600 g frosne, optøede.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10901 kJ / 2605 kcal

Næringsindhold pr. 100g

439 kJ / 105 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 27,2 % 7 g
Kulhydrat: 45,8 % 11,8 g
Fedt: 27 % 3,2 g

Ingredienser

Spicy rosenkål
Rosenkål
800 g
Vand
1 dl
Mælkesauce
3 dl
Finthakket rød chilipeber
2 tsk
Fintrevet limeskal (usprøjtet)
1 tsk
Friskpresset limesaft
1 spsk
Groft salt
1 tsk
Friskkværnet peber
Sprød kalvelever
Kommen
1 spsk
Groft salt
1 tsk
Friskkværnet peber
½ tsk
Sesamfrø
6 spsk
Kalvelever i meget tynde skiver
500 g
Olivenolie
2 spsk
Tørrede ægnudler
300 g
Vand
2½ liter
Groft salt
2½ tsk
Pynt
Friske blade af rosenkål