Ribeye-steaks med grillede grøntsager

Ribeye-steaks med grillede grøntsager

30 min
Store lækre bøffer og grillede saftige grøntsager. Serveret med en kold barbecuedressing som dip - grillmad når det er bedst.

Sådan gør du

Barbecuedressing
  • Rør cremefraiche og barbecuesauce sammen i en skål og stil den tildækket i køleskabet til serveringen.
  • Lad en grill blive godt varm. Drys de 4 steaks med salt og peber. Grill bøfferne ved kraftig varme i ca. 5 min. - vend dem en gang undervejs. Lad bøfferne hvile tildækket, mens du griller grøntsagerne.
Grillede grøntsager
  • Pensl de hele peberfrugter, løgskiver og halve tomater med olie. Grill peberfrugterne i 10-15 min. - vend jævnligt, så peberfrugterne bliver stribede og ikke sorte. Grill løgene 6-8 min. og tomaterne i ca. 5 min. - grill tomaterne på snitfladen til sidst. Drys alle grøntsagerne med salt.
  • Server de grillede grøntsager sammen med barbecuedressingen, ribeye-steaks og små bagte kartofler.
Tips
  • Vær over det du har på grillen - tiderne afhænger meget af hvor varm grillen er. I stedet for at stege steaks og grøntsager på en havegrill kan du bruge en grillpande eller en almindelig pande - stegetiderne er cirka de samme. Bruger du den almindelige pande kan du varme olien op i panden, i stedet for at pensle steaks og grøntsager. Steg ved kraftig til jævn varme.
Energiindhold for hele retten:

10545 kJ / 2520 kcal

Næringsindhold pr. 100g

408 kJ / 98 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 27,7 % 6,7 g
Kulhydrat: 30,5 % 7,3 g
Fedt: 41,8 % 4,6 g
Relateret video
Sådan steger du den perfekte bøf

Vil du servere en mør og saftig bøf er kvaliteten altafgørende. Karolines Køkkenskole viser her én metode til, hvordan du udvælger og steger en bøf, så den bliver helt perfekt.

Ingredienser

Barbecuedressing
2 dl Creme fraiche
3 spsk Barbecuesauce
4 Ribeye-steaks (ca. 700 g)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Grillede grøntsager
10 Hele gule, orange og røde mini snackpebere
4 Rødløg i tykke skiver (ca. 300 g)
4 Tomater i halve (ca. 300 g)
1 spsk Rapsolie
1 tsk Flagesalt
Pynt
Hakket bredbladet persille
Tilbehør
750 g Små bagte kartofler
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk