Hakkebøf i ovn

Hakkebøf i ovn

55 min
Hakkebøf i ovn er en super nem ret at lave til aftensmad. Bøfferne bliver serveret med ovnbagte kartofler og andre rodfrugter (så ovnen er fyldt godt op). Og mon ikke hele familien kan være med, når den står på hakkebøf med sauce. Saucen laver næsten sig selv, da du blot blander ingredienserne, hælder saucen omkring bøfferne og bager den med i ovnen. På den måde får du nemt en dejlig velsmagende sauce.
https://www.arla.dk/opskrifter/hakkebof-i-ovn/

Sådan gør du

Bagetid for rodfrugter:

Sæt rodfrugterne i en kold ovn. Indstil på 225° - varmluft og bag i ca. 35 min.

Bagetid for hakkebøffer:

Ca. 15 min ved 225° - varmluft.

Ovnbagte rodfrugter
  • Skær kartoflerne i halve og læg dem på en plade med bagepapir sammen med de øvrige rodfrugter.
  • Bland rodfrugterne med olie, timian og salt og bag dem nederst i ovnen.
Hakkebøffer
  • Form kødet til 4 hakkebøffer og læg dem i et ovnfast fad (ca. 16 x 20 cm).
  • Drys med salt og peber.
Sauce
  • Rør mel og 1 spsk af vandet sammen.
  • Tilsæt resten af vandet, fløde, bouillon-pulver, sojasauce og honning.
  • Rør saucen sammen og hæld den omkring hakkebøfferne.
  • Sæt hakkebøffer med sauce øverst i ovnen og bag dem sammen rodfrugterne de sidste 15 min.
Ved serveringen
  • Rør evt. let i saucen omkring bøfferne, så den samler sig. Server med de bagte rodfrugter.

Du kan komme frisk eller tørret timian både på rodfrugterne og i saucen.

Hvis du bruger skrællede kartofler i stedet for de små, kan du bruge kartoffelskrællerne til sprøde chips - og undgå madspild. Vask og skrub kartoflerne godt inden du skræller dem. Skyl kartoffelskrællerne, til vandet er klart. Tør skrællerne godt i et viskestykke og læg dem i ét lag i ovnens bradepande med bagepapir. Vend dem med lidt olie og en smule salt. Bag kartoffelskrælschipsene i ovnen, 8-12 min. ved 225° - varmluft, til de er gyldne og sprøde - du kan godt have 3 plader i ovnen, når du bruger varmluft.

Energiindhold for hele retten:

8171 kJ / 1953 kcal

Næringsindhold pr. 100g

377 kJ / 90 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 25,7 % 5,7 g
Kulhydrat: 45,7 % 10,1 g
Fedt: 28,6 % 2,9 g
Mere inspiration

Klassisk hakkebøf med bløde løg, kartofler og brun sovs - uhm!

Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt. 

Ingredienser

Ovnbagte rodfrugter
800 g Skrubbede små kartofler
600 g Rodfrugter, fx gulerødder, rødbeder og persillerødder i grove stave
2 spsk Rapsolie
10 stilke Frisk timian eller 2 tsk tørret timian
1 tsk Groft salt
Hakkebøffer
400 g Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Sauce
1 spsk Hvedemel
1 dl Vand
1½ dl Madlavningsfløde
½ spsk Oksebouillon-pulver
1 spsk Sojasauce
½ tsk Flydende honning