Kartoffelwraps

20 min
Arbejdstid: 20 min
Kartoffelwraps

Lækre wraps lavet af kartofler i stedet for brød. Lad dig ikke snyde af det flotte udseende - de er nemme og hurtige at lave. Tynde kartoffelskiver lægges tæt sammen i en firkant, drysses med ost og krydderier - og bages. Fyld dem med dit yndlingsfyld eller hvad du har i køleskabet.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

200 g Kartofler
4 spsk Revet mozzarellaost
½ tsk Tørrede chiliflager
1 knivspids Groft salt

Forslag til fyld

100 g Flødeost naturel
50 g Salat, fx rucola
100 g Varmrøget laks
1 dl Syltede rødløg

Sådan gør du

  • Skær kartoflerne i meget tynde skiver - brug gerne et mandolinjern.
  • Læg kartoffelskiverne tæt sammen på en plade med bagepapir i 4 firkanter.
  • Drys med ost, chili og salt og bag dem i ca. 10 min. ved 200° - varmluft.
  • Lad dem køle en smule og vend dem om, inden de fyldes.
  • Smør de 4 wraps med flødeost og fyld dem med fx salat, laks og syltede rødløg.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Wrapsene kan også laves med græskar, squash eller sød kartoffel, ligesom du kan bruge andre krydderier, fx oregano eller timian. I opskriften har vi lavet 4 mindre wraps, men du kan også lave 2 større eller 1 stor rulle.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

569 kJ / 136 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 1 g
Protein: 6,7 g
Fedt: 7,8 g
Kulhydrat: 9,8 g
Relateret video Kartoffelwraps

Hurtige og nemme kartoffelwraps lavet på få ingredienser.

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

https://www.arla.dk/opskrifter/kartoffelwraps/