Kylling i hvidvin

1 time 30 min
Arbejdstid: 30 min
Kylling i hvidvin

En klassisk og nem opskrift på kylling i hvidvin. Retten består helt simpelt af kyllingelår, løg, timian, hvidvin og piskefløde. Når kylling og løg er stegt af, og resten af ingredienserne er tilsat, så passer retter sig selv i gryden. Kylling i hvidvin er en nem og lækker gæsteret. Servér med pasta, ris eller kartofler og en frisk salat.

Ingredienser

Kylling i hvidvin

25 g Smør
8 Kyllingeoverlår uden skind (ca. 800 g)
4 Løg i både (ca. 250 g)
4 Kviste frisk timian
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
3½ dl Tør hvidvin
1 spsk Hvedemel
1 dl Piskefløde

Pynt

50 g Stegt bacon
½ dl Hakket persille

Tilbehør

500 g Frisk pasta (koges)

Sådan gør du

Kylling i hvidvin

  • Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kyllingestykkerne på begge sider og tag dem op.
  • Kom løgene i panden og svits dem i ca. 1 min. Tilsæt timian, salt, peber og hvidvin.
  • Rør mel og fløde sammen og hæld det i panden under omrøring.
  • Læg kyllingestykkerne ned i hvidvinssaucen og lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 1 time. Smag til.
  • Pynt kylling i hvidvin med bacon og persille.

I stedet for zittauerløg i både kan du bruge pillede hele, små skalotteløg. I stedet for piskefløde kan du bruge Madlavningsfløde 8% eller 18%.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

11552 kJ / 2761 kcal

Næringsindhold pr. 100g

421 kJ / 101 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 30,3 % 7,5 g
Kulhydrat: 21 % 5,2 g
Fedt: 48,7 % 5,5 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kylling-i-hvidvin/