Røllike

Røllike tilhører kurvblomstfamilien. Det er en 15-50 cm høj flerårig staude, der breder sig med underjordiske udløbere. Om vinteren har den grønne blade i rosetter lige over jordoverfladen. Røllike er meget almindelig og gror alle vegne, blandt andet på strandenge, havnearealer, skrænter, græsmarker, i vejkanter og i græsplæner.

Udseende

Om foråret vokser de blomsterbærende stængler op. De er seje, hule og rillede. Bladene sidder spredt på stænglerne og er fjersnitdelte. Øverst på stænglen dannes en halvskærm af de mange små, kurveformede blomster. Blomsterne er hvide, undertiden svagt lyserøde. Der findes dyrkede arter af røllike, som har gule, røde og lyserøde blomster.

Anvendelse

Både de unge, friske blade og blomsterne kan bruges i madlavningen.

Røllike indeholder æteriske olier og har en kraftig krydret duft, der tydeligt fornemmes, hvis man gnider bladene mellem fingrene.

Smagen i de unge blade minder om karse og purløg, og den er ret bitter. Bladene skal derfor bruges i begrænset omfang. Kasser kogevandet for at fjerne noget af bitterheden. Kogte røllikeblade kan blandes i brøddej eller i supper.

Bladene kan også tørres og bruges som krydderi på fxl lammekød.

Blomsterne kan anvendes til kryddersmør, hvor de hakkes og blandes i smørret. De kan desuden bruges til urtete og kryddersnaps.

Røllike er en gammel lægeurt, som har været anvendt mod mange forskellige lidelser, blandt andet feber, infektioner, næseblod og kraftig menstruation.

Indtagelse af store doser af røllike frarådes, da det kan give hovedpine og svimmelhed. Nogle mennesker er allergiske over for planten, og gravide skal undgå den.

Sæson

Røllike blomstrer fra juni til september.

Kilder

  • ”Naturens spisekammer” af Anette Eckmann, Politikens Forlag
  • ”Vild mad” af Anemette Olesen, Aschehoug
  • ”Danmarks Flora” af Kirsten Tind, Gyldendal
  • Naturhistorisk Museum