Squash er aflange, lidt tykkere end agurker. De kan sagtens blive lige så store som græskar, men spisekvaliteten er bedst, hvis de høstes små. Squash kan spises hele med skræl og kerner. De har en tynd, blød skal, som er glat og normal mørkegrøn, men der findes også gule varianter. Indeni findes det lyse hvidlige frugtkød og på langs i midten et svampet lag med små, bløde kerner.
Smagen er neutral, en anelse sødlig og nøddeagtig. Squash er ikke dominerende i smagen, men giver fylde og saftighed.
Squash stammer fra Mexico, man mener, at indianerne allerede dyrkede dem 7.000 år før vor tidsregning. Den kom til Europa i 1600-tallet, og fra Middelhavslandene blev de udbredt i det øvrige Europa. I dag dyrkes de i det meste af verden. En til to squashplanter i haven kan nemt forsyne en familie med alle de squash, de kan spise fra juli til oktober, da udbyttet er stort.
Squash kan spises rå i salater, hvor de skæres i tern eller rives groft. Squash kan svitses eller grilles sammen med andre grøntsager og serveres som tilbehør til kød og fiskeretter. Lidt større squash kan flækkes og udhules og fyldes med fars eller grøntsagsfyld. De er også gode i pastaretter, grøntsagssupper, ratatouille, wokretter og som fyld i omeletter og tærter. Desuden kan reven squash bruges i kager og brød, hvor de giver bagværket saftighed. Squash kan syltes som asier, men de bliver lidt bløde.
De store gule squashblomster er spiselige, og de kan fx serveres sammen med fisk.
Vi betragter en squash som en grøntsag, selv om den botanisk set er en frugt eller helt korrekt et bær med mange frø (kerner). Squash tilhører græskarfamilien. De er nemme at dyrke i en køkkenhave. Planten er pladskrævende, de store blade fylder meget. Men en til to planter er normalt nok til at forsyne en familie med squash, for udbyttet er stort.
Squash kan holde sig i ca. 14 dage i køleskab. De er ikke egnet til frysning.
Juli - oktober