Kiwi

Oprindelse

Kiwi stammer fra Kina, hvor den stadig dyrkes. Men i dag er den største producent Italien efterfulgt af New Zealand. Af andre store producentlande kan nævnes Frankrig, Spanien, USA, Japan og Taiwan.

Navnet kiwi blev første gang anvendt i 1959 af det new zealandske eksporthus Turnes and Growers, som opkaldte frugten efter New Zealands nationalfugl. Verden over er frugten nu mest kendt som kiwi, men i Australien bruger man af og til det oprindelige navn, Chinese gooseberries (kinesiske stikkelsbær).

Anvendelse

Kiwi anvendes som frisk frugt til mellemmåltider, hvor en overskåren kiwi kan spises med en teske. Desuden kan kiwi indgå i desserter, salater og til ost. Smagen er syrlig og frisk og minder om stikkelsbær.

Kiwi indeholder et proteinspaltende enzym, actinidin, som bl.a. spalter husblas. Man kan derfor ikke lave fromage og gele med friske kiwi, som vil ødelægge gelatinen, så desserten ikke kan stivne. Enzymet kan bruges til at fremskynde mørning af kød fx i en grillmarinade.

Botanik

Kiwi plukkes normalt umoden, men kan modne ved stuetemperatur. Frugten er følsom over for ætylen, og man kan fremskynde modningen ved at lægge kiwifrugter sammen med æbler og tomater, som udskiller ætylen.

Erstatning

Gul kiwi er en forædling af den almindelig grønne kiwi. Den gule variant har et mere glat skind end den grønne. Desuden har den gule en lille tud i den ene ende. Frugtkødet er gult, blødt og meget saftigt.

Sukkerindholdet er cirka dobbelt så stort som i den grønne, og smagen er derfor mere sød end syrlig. Gul kiwi indeholder også det proteinspaltende enzym actinidin.

En variant af kiwi, minikiwi, der også bliver kaldt for stikkelsbærkiwi, kan dyrkes i drivhus og udestuer i Danmark. Planten er en klatreplante, som skal bindes op. Bærrene kan spises med skindet på. Smagen minder om almindelig kiwi.

Næringsindhold

Kiwi er rig på C-vitamin og indeholder også kostfibre samt mineralerne kalium og magnesium.