Linsesalat med kål, rodfrugter og brødcroutoner

45 min
Linsesalat med kål, rodfrugter og brødcroutoner

Fyldig og rustik salat der både smager fantastisk og er en fryd for øjet. Anret den i fx patentglas, så er den nem at tage med som madpakke eller på picnic.

Ingredienser

Dressing

2½ dl Creme fraiche
2 spsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Flydende honning
2 Små knuste fed hvidløg
½ tsk Groft salt

Linsesalat

150 g Tørrede røde linser (ca. 2 dl)
½ liter Vand
½ tsk Groft salt
3 spsk Jomfruolivenolie
3 spsk Friskpresset citronsaft
1½ spsk Finthakket rød chilipeber
1 tsk Flydende honning
¼ tsk Groft salt
100 g Syrlige æbler i tern, fx elstar
25 g Smør
125 g Italiensk brød i tern
200 g Fintstrimlet rødkål
200 g Fintstrimlede gulerødder
100 g Fintstrimlede pastinakker
50 g Spinat eller ærteskud
4 spsk Tørrede tranebær

Sådan gør du

Dressing

  • Bland alle ingredienser til dressingen og stil den tildækket på køl til servering.

Linsesalat

  • Kom linser i kogende vand tilsat salt. Kog ved jævn varme og under tætsluttende låg i ca. 2 min. Tag gryden af varmen og lad dem stå i ca. 10 min. Hæld overskydende vand fra linserne og damp dem tørre.
  • Bland olie, citronsaft, chili, honning og salt sammen til en marinade. Hæld den over linserne og vend æbletern i.
  • Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt brødternene og rist dem i ca. 15 min. ved jævn varme - rør af og til.
  • Læg linser, grøntsager, spinat, tranebær og brødcroutoner i lag i 4 glas eller skåle - eller anret salaten i ét stort dybt fad. Top med dressing - eller server den som tilbehør.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8860 kJ / 2118 kcal

Næringsindhold pr. 100g

467 kJ / 112 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 12,9 % 3,5 g
Kulhydrat: 41,9 % 11,5 g
Fedt: 45,2 % 5,7 g
Relateret video Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/linsesalat-med-kal-rodfrugter-og-brodcroutoner/