Moules frites

Moules frites

4 timer
Arbejdstid: 1 time
Moules frites er en rigtig klassiker. Navnet er fransk, men moules frites stammer faktisk fra Belgien, hvor man jo også taler fransk. Moules frites er ikke svært at lave, det tager blot lidt tid - og vi synes, det er det værd. Hjemmelavede pommes frites er så meget bedre end dem fra fryseren. Server moules frites til en god vennemiddag, gerne med resten af den hvidvin, som skal i retten. Bon appetit!
https://www.arla.dk/opskrifter/moules-frites/

Sådan gør du

Pommes frites
  • Skær kartoflerne i stave (ca. 1 x 1 cm i tykkelsen). Læg dem i koldt vand i ca. 2 timer, skift vandet hver ½ time - dette er for at få så meget som mulig af stivelsen ud af kartoflerne. Hæld vandet fra og dup kartoflerne helt tørre i et viskestykke.
  • Hæld olien i en gryde og varm den op til ca. 180°.
  • Kom ca. ⅓ af kartoflerne i olien og friter dem i ca. 12 min. - til de er lysebrune. Tag kartoflerne op og læg dem på fedtsugende papir. Friter resten af kartoflerne på samme måde.
  • Du kan lave denne fritering af kartoflerne, mens du ordner muslinger og grøntsager.
  • Friter igen alle pommes fritterne, på én gang, inden serveringen i ca. 5 min., til de er gyldne og sprøde - skru evt. op til kraftig varme de sidste par min. Kom de gyldne, sprøde pommes frites i en stor skål, vend dem godt med salt og server.
Muslinger
  • Skyl muslingerne godt og skrub dem evt. med en stiv børste. Kassér de muslinger, som ikke lukker sig ved et let bank mod køkkenbordet.
  • Lad smørret smelte i en stor gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg, bladselleri, persillestilke, hvidløg, timian og laurbærblad ved jævn varme i ca. 1 min. Tilsæt hvidvin, skru op til kraftig varme og lad det dampe ind til ca. det halve.
  • Kom de rengjorte muslinger i gryden sammen med salt og peber og kog dem ved jævn varme og under låg i ca. 10 min. Ryst gryden 2-3 gange under kogningen.
  • Læg et klæde i en sigte og si kogelagen over i en skål, uden af muslinger og urter følger med. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig. Hæld den siede kogelage tilbage i gryden sammen med fløde og varm hurtigt igennem.
  • Kom muslinger og fyld i en stor skål, pynt med bladselleri- og persilleblade og server i dybe tallerkener sammen med de lune pommes frites.

Du kan dreje muslingerne i en mere asiatisk retning ved at skifte fløden ud med kokosmælk og tilsætte chili, ingefær og lime. Så passer det bedre med brød til i stedet for pommes frites.

Energiindhold for hele retten:

46280 kJ / 11061 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1128 kJ / 270 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 7,5 % 4,9 g
Kulhydrat: 9 % 6 g
Fedt: 82,3 % 25,1 g
Alkohol: 1,2 %
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Pommes frites
1 kg Skrællede bagekartofler
1 liter Smagsneutral olie, fx rapsolie
1½ tsk Groft salt
Muslinger
1½ kg Friske blåmuslinger i skal
50 g Smør
200 g Finthakkede skalotteløg
1 stilk Bladselleri i små tern (ca. 50 g)
4 spsk Finthakkede stilke af bredbladet persille
2 Små hakkede fed hvidløg
1½ tsk Tørret timian
1 Laurbærblad
2 dl Tør hvidvin, fx riesling
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1½ dl Piskefløde
Pynt
Blade af bladselleri
Blade af bredbladet persille