Naanbrød

Naanbrød

20 min
Det klassiske indiske naanbrød kan du nemt lave selv i stegepanden. Naan (persisk: Nãn betyder brød) er et fladt hvedebrød, som er meget brugt i indisk madlavning. Naanbrød bliver også brugt som en ske, til at spise maden med. Nyd det hjemmebagte naanbrød lunt med smør eller olie, eller server det, smurt med hvidløgssmør og persille - garlicnaan. Et dejligt nybagt naanbrød er et lækkert tilbehør fx til dahl eller Tikka masal

Sådan gør du

Naanbrød
  • Bland mel, bagepulver, sukker og salt sammen i en skål (hold lidt hvedemel tilbage).
  • Tilsæt vand, yoghurt og olie og saml dejen. Tilsæt evt. resten af melet.
  • Lad dejen stå tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min.
  • Del dejen i 4 portioner og form dem til runde dejplader med hænderne.
  • Steg brødene i en tør pande ved jævn varme i 3-4 min. på hver side. Hold dem varme.
  • Server brødene nybagte.
Variation - garlic naan
  • Vend persille, hvidløg og smør sammen. Pensl de færdigbagte brød med blandingen og server.

Du kan bage dine naanbrød i ovnen, i stedet for at stege dem. Forvarm ovnen til 250°. Lad en bageplade stå i ovnen og blive varm. Form brødene som nævnt i opskriften, og læg detm på bagepapir. Træk bagepapiret over på den varme bagepladen og bag brødene i ca. 6 - 7 min. Du kan bage brødene i god tid og lune dem på fx en brødrister inden servering.

Energiindhold for hele retten:

5340 kJ / 1276 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1068 kJ / 255 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 8,3 % 5,2 g
Kulhydrat: 61,2 % 38,5 g
Fedt: 30,5 % 8,8 g
Mere inspiration

Server en lækker dhal sammen med det nybagte naanbrød.

Dhal
Ny
45 min
Dhal
(1)

Ingredienser

Naanbrød
250 g Hvedemel
1 tsk Bagepulver
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
1 dl Vand
1 dl Græsk yoghurt
1 spsk Olivenolie
Variation - garlic naan
Grofthakket bredbladet persille
2 Finthakket fed hvidløg
20 g Smeltet smør
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk