Ostemad med rødbedehummus og cornichoner

30 min
Ostemad med rødbedehummus og cornichoner

Den kraftige smag af lagret ost kommer her i godt selskab med syrlige cornichoner, stærke skalotteløg og en flot og lækker rødbedehummus. I et sådant selskab bliver den ordinære ostemad ekstraordinær.

Ingredienser

Rødbedehummus

225 g Skrællede rødbeder i mindre stykker
1 dåse Afdryppede kikærter i lage (ca. 225 g)
2 spsk Olivenolie
2 Grofthakkede fed hvidløg
1 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 skiver Rugbrød med græskarkerner
4 skiver Skæreost
6 Små cornichoner
½ Bananskalotteløg i tynde ringe
Skovsyre

Sådan gør du

Rødbedehummus

  • Kog rødbederne i letsaltet vand ca. ½ time - eller til de er møre.
  • Hæld vandet fra og damp dem tørre.
  • Kom rødbeder, kikærter, olie og hvidløg i en skål og blend det til en cremet hummus.
  • Tilsæt citronsaft, salt og peber og smag til.
  • Smør rugbrødskiverne med rødbedehummus og læg osten herpå. Fordel cornichoner, løg og skovsyre på de 2 ostemadder og server.

Tilbered tørrede kikærter og gem dem på frost - så kan du nemt lave en omgang hummus.

Gem resten af rødbedehummusen tildækket i køleskabet.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

4098 kJ / 979 kcal

Næringsindhold pr. 100g

566 kJ / 135 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 4,1 g
Protein: 16,2 % 5,4 g
Fedt: 36,7 % 5,6 g
Kulhydrat: 47,1 % 15,7 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/ostemad-med-rodbedehummus-og-cornichoner/