Pasta med citronkylling og grøntsagsfløde

30 min
Pasta med citronkylling og grøntsagsfløde

Citron, kylling og basilikum....en fantastisk kombination. Og så sammen med pasta, flødesauce og grøntsager, så er den hjemme til et nemt og dejligt aftensmåltid.

Ingredienser

4 liter Vand
1½ spsk Groft salt
300 g Tørret fuldkornspasta, fx penne
400 g Broccoli i buketter
300 g Blomkål i buketter
¼ liter Madlavningsfløde
2 Store fed hvidløg i skiver
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 dl Hakkede basilikumblade

Citronkylling

25 g Smør
400 g Rensede kyllingeinderfileter
2 spsk Friskpresset citronsaft
2 Store fed hvidløg i skiver
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet 5-peberblanding
1 dl Hakkede basilikumblade

Pynt

Friskkværnet 5-peberblanding
Frisk basilikum

Sådan gør du

  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor tykbundet gryde. Kog pastaen i ca. 7 min. Tilsæt broccoli og blomkål og kog i yderligere ca. 4 min. til pastaen er mør, uden at være blød. Lad pasta og grøntsager dryppe af i et dørslag. Bring fløde og hvidløg i kog i den store gryde. Kom pasta og grøntsager, citronskal og basilikum i fløden og vend godt rundt.

Citronkylling

  • Lad imens smørret blive gyldent i en pande. Brun kyllingeinderfileterne ved kraftig varme, ca. 1 min. på hver side. Steg derefter kødet ved jævn varme i ca. 2 min. - vend en gang undervejs. Skru op til kraftig varme og tilsæt citronsaft og hvidløg. Drys med salt og peber og steg i yderligere ca. 2 min. Vend kyllingeinderfileterne i basilikum, lige inden serveringen.
  • Fordel pasta med fløde, broccoli og blomkål i 4 varme dybe tallerkener. Anret kyllingekødet på toppen og pynt med friskkværnet peber og basilikumblade.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8875 kJ / 2121 kcal

Næringsindhold pr. 100g

414 kJ / 99 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 31,6 % 7,7 g
Kulhydrat: 44,6 % 10,9 g
Fedt: 23,8 % 2,7 g
Relateret video Hvordan koger man broccoli

Få tips til hvordan du nænsomt koger broccoli med Karolines Køkkenskole.

https://www.arla.dk/opskrifter/pasta-med-citronkylling-og-grontsagsflode/