Pastafad med grøntsager

45 min
Pastafad med grøntsager

Super nemt pastafad som passer sig selv i ovnen det meste af tiden. Dejligt til den kødløse dag....eller server med koteletter eller pølser.

Ingredienser

3 liter Vand
1 spsk Groft salt
300 g Tørret pasta, fx hjul
200 g Ærter - gerne friskbælgede
5 Rødløg i både (ca. 400 g)
2 bundter Forårsløg i korte stykker (ca. 200 g)
1 tsk Groft salt
½ tsk Friskkværnet 5-peberblanding
4 dl Ostesauce
1 dl Grofthakkede dildkviste
1 Citron (usprøjtet) i både

Sådan gør du

  • Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog pastaen i 10-12 min., til den er næsten mør. Tilsæt ærter og de 2 slags løg og kog i yderligere ca. 2 min. Tag 1 dl kogevand fra og lad pasta og grøntsager dryppe af i et dørslag. Kom dem i et ovnfast fad (ca. 6 x 20 x 25 cm). Drys med salt og peber. Bland den ene dl kogevand og ostesaucen og hæld den over pasta og grøntsager. Dæk fadet med alufolie og bag pastafadet midt i ovnen i ca. 25 min. ved 225° - traditionel ovn. Fjern, efter ca. 10 min., alufolien og bag pastafadet færdigt.
  • Server det varme pastafad med drys af dild og med citronbåde, så man selv kan dryppe saft på.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8149 kJ / 1948 kcal

Næringsindhold pr. 100g

400 kJ / 96 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 15,9 % 3,7 g
Kulhydrat: 65,5 % 15,4 g
Fedt: 18,6 % 2 g
Relateret video Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/pastafad-med-grontsager/