Pastasauce med røde linser

Pastasauce med røde linser

30 min
Chunky vegetarisk pastasauce med fylde fra røde linser. Pastasaucen smyger sig elegant omkring de kogte penne, og cherrytomater og linser klæder hinanden. Drys af smuldret salatost er prikken over i'et. Nem og hurtigt pastaret!

Sådan gør du

Pastasauce med røde linser
  • Varm olien i en sauterpande. Svits løg og hvidløg 3-4 min. ved jævn varme.
  • Tilsæt linser, tomater, basilikum, honning, salt og peber. Kog saucen ved svag varme og under låg i ca. 20 min. - eller til linserne er møre.
  • Kog imens pastaen efter anvisning på emballagen.
  • Tag 2 dl pastavand fra og kom den i tomatsaucen. Afdryp pastaen i et dørslag.
  • Vend den kogte pasta i tomatsaucen og smag til.
  • Smuldr salatost over pastaretten. Pynt med basilikum og server.
Mere inspiration

Endnu en lækker sauce med røde linser.

Velbekomme!
Tip

Du kan spice pastasaucen op med chilipasta og/eller frisk chili.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7442 kJ / 1779 kcal

Næringsindhold pr. 100g

528 kJ / 126 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 2,1 g
Protein: 15 % 4,6 g
Kulhydrat: 62,9 % 19,6 g
Fedt: 22,1 % 3,1 g

Ingredienser

Pastasauce med røde linser
Rapsolie
1 spsk
Finthakket zittauerløg (ca. 75 g)
1
Finthakkede fed hvidløg
3
Tørrede røde linser (ca. 1 dl)
75 g
Cherrytomater (ca. 800 g)
2 dåser
Grofthakkede frisk basilikum
1 dl
Honning
1½ spsk
Groft salt
1 tsk
Friskkværnet peber
Tørret pasta, fx penne
300 g
Pynt
Friske basilikum