Ravioli med tomatsauce, spinat og svampe

Ravioli med tomatsauce, spinat og svampe

30 min
Ravioli med tomatsauce, spinat og svampe er dejlig aftensmad, en dag det skal gå lidt hurtigt. Ravioli er en velsmagende ret kendt fra det italienske landkøkken, her bruger vi dog færdiglavet ravioli.

Sådan gør du

  • Lad smørret smelte ved kraftig varme, men uden at det bruner, i en pande.
  • Svits løg, hvidløg og svampe i ca. 5 min. Tilsæt salt og peber.
  • Hæld imens tomaterne i en lille gryde sammen med buillonpulver og ost (gem ca. ¼ til pynt) - og bring den i kog under omrøring.
  • Kog ravioli efter anvisning på emballagen og hæld dem til afdrypning i en sigte. Kom de varme raviolier tilbage i gryden og vend dem med spinatbladene til de falder lidt sammen.
  • Kom raviolien i et stort fad og fordel tomatsauce og svampeblandingen herpå.
  • Pynt med friskrevet parmesan og server.
Variation

Anvend ravioli med fyld af kød eller spinat som alternativ til ravioli med ost.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13307 kJ / 3180 kcal

Næringsindhold pr. 100g

785 kJ / 188 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 17,4 % 8 g
Kulhydrat: 52,3 % 24,2 g
Fedt: 30,3 % 6,4 g
Mere inspiration

Prøv en anden opskrift med ravioli - en lækker suppe.

Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Svampeblanding
Smør
10 g
Små finthakkede zittauerløg (ca. 100 g)
2
Små finthakkede fed hvidløg
2
Svampe i skiver, fx østershatte eller champignon
250 g
Groft salt
1 tsk
Friskkværnet peber
Tomatsauce
Hakkede tomater med hvidløg (ca. 400 g)
1 dåse
Grøntsagsbouillon-pulver eller -fond
1 spsk
Revet lagret cheddarost
75 g
Ravioli
Raviolier med ost
500 g
Skyllede babyspinatblade
100 g
Tilbehør
Groft brød (ca. 240 g)
4 skiver