Pasta i oreganofløde med stegte peberfrugter

Pasta i oreganofløde med stegte peberfrugter

30 min
Røgede mandler giver grøntsager, fløde og pasta et ekstra pift.

Sådan gør du

  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog pastaen 8-9 min., til den er mør uden at være blød. Lad pastaen dryppe af i et dørslag.
  • Lad imens fedtstoffet blive gyldent i en sauterpande. Kom peberfrugter, løg og salt i panden og steg grøntsagerne ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 min.
  • Hak ca. halvdelen af mandlerne groft.
  • Bring fløden i kog i den store gryde og tilsæt de hakkede mandler, oregano og salt. Vend den afdryppede pasta i oreganofløden og smag til.
  • Kom pasta med oreganofløde i et stort fad. Hæld de stegte peberfrugter og løg henover. Drys med de hele mandler og groftkværnet peber og server retten med det samme.
Energiindhold for hele retten:

10234 kJ / 2446 kcal

Næringsindhold pr. 100g

492 kJ / 118 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 13,9 % 4 g
Kulhydrat: 61,5 % 17,8 g
Fedt: 24,6 % 3,3 g
Relateret video
Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Ingredienser

3 liter Vand
3 tsk Groft salt
400 g Tørret pasta, fx fettuccine
2 tsk Rapsolie
6 Røde og gule peberfrugter i lange strimler (ca. 600 g)
3 Rødløg i både (ca. 200 g)
1 tsk Groft salt
75 g Røgede mandler
¼ liter Madlavningsfløde
1 dl Grofthakkede oreganoblade
½ tsk Groft salt
Groftkværnet peber
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk