Pistaciekager med ingefærfrosting

Pistaciekager med ingefærfrosting

En kage der ikke skal bages, men fryses! Super nem og lækker kage, du skærer i mindre stykker før servering. Perfekt til en god kop kaffe.

Ingredienser

125 g Usaltede pistacienødder

Bund

125 g Smør - smeltet
250 g Knuste digestive kiks
60 g Kokosmel (ca. 2 dl)
50 g Finthakket kandiseret ingefær
1 tsk Stødt ingefær
1½ dl Kondenseret mælk

Ingefærfrosting

225 g Flormelis (ca. 4½ dl)
100 g Blødt smør
2 spsk Lys sirup
2 spsk Kvark eller flødeost
1 spsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Fintrevet frisk ingefær

Sådan gør du

  • Kom pistacienødderne i en tør pande. Rist dem ved kraftig varme og under omrøring i 8-10 min. Hak dem groft.

Bund

  • Bland 75 g af pistacienødderne sammen med smør, kiks og de øvrige ingredienser. Pres dejen ud i en bagepapirsbeklædt form (ca. 18 x 30 cm). Sæt den i fryseren i ca. ½ time - til den har sat sig.

Ingefærfrosting

  • Pisk flormelis, smør, sirup, kvark, citronsaft og ingefær luftig og cremet. Smør frostingen på den kolde bund og drys med resten af pistacienødderne. Sæt kagen i fryseren i ca. ½ time - til frostingen har sat sig. Skær kagen ud i små stykker og server.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

21762 kJ / 5201 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1849 kJ / 442 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,4 g
Protein: 4,7 % 5,1 g
Kulhydrat: 37,1 % 40,4 g
Fedt: 58,2 % 29,1 g
Relateret video Sådan skræller du nemt ingefær med en ske.

Skræl frisk ingefær med en ske - se her, hvor nemt det er.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/pistaciekager-med-ingefarfrosting/