
&w=1680&h=750&scale=both&ak=6826258c&hm=406338cb)
Satayspyd med dip og knas
45 min
Satay er små spyd der kan laves med alle slags kød. Skovsyredip og nøddeknas fuldender her smagsoplevelsen.
Ingredienser
Antal portioner
- 16 bambusspyd - ca. 20 cm lange
- 1 andebryst - uden skind (ca. 300 g)
- 200 g oksefilet
Tomat-chilidip
- 2 tomater (ca. 100 g)
- ½ tsk stødt spidskommen
- ¼ tsk stødt chili
Skovsyredip
- 2 spsk hakket skovsyre
-
2½ dl Karolines Køkken® økologisk Fraiche 9%
- ¼ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Nøddeknas
- 100 g usaltede peanuts
- 75 g græskarkerner
- 25 g sesamfrø
- ¼ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Læg bambusspyddene i vand i ca. ½ time - for at undgå, at de brænder. Skær de to slags kød i mindre stykker (ca. 1½ x 1½ x 10 cm) og sæt dem på bambusspyddene. Steg spyddene ca. 3 min. på hver side på en havegrill eller en godt varm grillpande.
Tomat-chilidip
Snit et kryds i bunden af af de friske tomater. Sænk dem i kogende vand og blanchér dem - til skallen begynder at løsne sig. Kom dem hurtigt i koldt vand og lad dem køle af. Fjern skallen og skær tomaterne i kvarte og befri dem for kerner. Hak tomatkødet fint og tilsæt spidskommen og chili. Smag til.
Skovsyredip
Rør skovsyrebladene i fraichen sammen med salt og peber. Smag til.
Nøddeknas
Rist peanuts, græskarkerner og sesamfrø i en tør pande ved jævn varme i ca. 5 min. - eller til blandingen er gylden. Hak det fint og tilsæt salt og peber. Vend de stegte kødstykker i knaset og server dem straks.
Tip
I stedet for skovsyre kan du bruge kørvel og lidt citronsaft. Resten af nøddeknaset kan gemmes og bruges som drys i en salat.
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 7960 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 15,8 g
- Protein: 31 %
- Kulhydrat: 11 %
- Fedt: 58 %
Tip
I stedet for skovsyre kan du bruge kørvel og lidt citronsaft. Resten af nøddeknaset kan gemmes og bruges som drys i en salat.
Vin match
Sangiovese Chianti, Italien
Her vil en fadlagret rødvin med god syre fungere rigtig godt. Prøv med en chianti classico, også gerne riserva Kilde: Martin Nordkvist
Læs også om vin til jordbær