Små avocadoomeletter og tomatsalsa

Bedømmelse

(20 vurderinger)

60+ min

Dejligt til brunchen.

Ingredienser

Antal portioner

Tomatsalsa

  • 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 2 tsk friskpresset citronsaft
  • ¼ tsk mørkt rørsukker
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 4 tomater i tern
  • 1 lille rødløg i tern

Avocadoomeletter

  • 2 modne avocadoer
  • 1½ spsk friskpresset citronsaft
  • 1 lille knust fed hvidløg
  • 2 dl havregryn
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • ½ dl grofthakkede friske korianderblade
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ spsk gurkemeje
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 25 g smør

Tilbehør

Sådan gør du

Sådan gør du

Tomatsalsa

Pisk olie, citronsaft, sukker, salt og peber sammen. Vend tomat og rødløg i marinaden og stil tomatsalsaen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.

Avocadoomeletter

Flæk avocadoerne og fjern sten og skræl. Mos avocadoerne med en gaffel og vend mosen sammen med citronsaft, hvidløg og havregryn. Pisk æg og mælk sammen og vend det i mosen sammen med de øvrige ingredienser. Lad avocadodejen hvile ca. ½ time tildækket i køleskabet.

Lad ¼ af smørret blive gyldent i en pande og bag 4 små omeletter ad gangen (ca. 1/3 dl dej pr omelet). Bag dem ved jævn varme ca. 3 min. på hver side. Læg dem tildækket på en tallerken midt i ovnen. Gentag med resten af smørret og dejen.

Ved serveringen

Anret omeletterne med rucolasalat, tomatsalsa og drys med valnødder. Server straks sammen med kold hytteost.

Ovnvarme til omeletter

Ca. 75°.

Sådan skærer du en avocado

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 8260 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 30,9 g
  • Protein: 14 %
  • Kulhydrat: 21 %
  • Fedt: 65 %

Print

Kilde: