Smørrebrød med flæskesteg

25 min
Smørrebrød med flæskesteg

Det klassiske smørrebrød med flæskesteg - næsten som vi kender det. Smørrebrød er en dansk specialitet, og det er ikke uden grund, vi er så glade for det. Smørrebrød kan varieres efter individuelle smagsløg - uden det er det store besvær.

Ingredienser

1 Lille agurk
½ tsk Groft salt
3 spsk Hvidvinseddike
3 spsk Sukker
Friskkværnet 5-peberblanding
1 Æble i tynde skiver
1 Rødløg i tynde skiver (ca. 75 g)
2 spsk Grofthakkede tranebær
½ liter Fintstrimlet, rød spidskål
25 g Smør
4 skiver Rugbrød
4 skiver Flæskesteg (ca. 300 g)

Pynt

Blomsterkarse (tallerkensmækkere)

Sådan gør du

  • Skær agurken i lange tynde skiver med en tyndskræller. Vend agurkestrimlerne med salt og lad dem trække i ca. 5 min.
  • Drys med sukker og tilsæt eddike og peberkorn. Vend godt rundt og lad agurkesalaten trække i yderligere mindst 10 min. Hæld lagen fra agurkerne - gem lagen.
  • Vend æbleskiverne i 1 spsk af lagen og kom resten af lagen i en gryde og kog den op.
  • Tilsæt løgene og kog dem i 5 min. - eller til der er ca. 1 spsk af lagen tilbage. Tag gryden af varmen og vend tranebær og spidskål i.
  • Smør rugbrødskiverne med smør og læg skiver af flæskesteg herpå.
  • Fordel agurk, spidskålssalat og æbleskiver på midten af de 4 madder, pynt med tallerkensmækkere og server.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7411 kJ / 1771 kcal

Næringsindhold pr. 100g

585 kJ / 140 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 17,6 % 6,1 g
Kulhydrat: 42,1 % 14,5 g
Fedt: 40,3 % 6,4 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/smorrebrod-med-flaskesteg/