Stegt blomkål med lune linser

Stegt blomkål med lune linser

30 min
Stegt blomkål smager bare godt - med gylden stegeskorpe og bid. Ikke noget med overkogt kål og "fims" som måske afholder nogen fra at spise den.

Sådan gør du

Kogte linser
  • Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Tilsæt linser og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 14 min.
  • Hæld linserne i en sigte og lad dem dryppe af.
Stegt blomkål
  • Skær blomkålshovedet ud i 8 lagkagestykker.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun snitfladerne, ca. 2 min. på hver side (ca. 4 min. i alt) og steg derefter blomkålen ved jævn varme i ca. 5 min. - vend af og til, så blomkålen bliver stegt på alle sider.
  • Tag blomkålen op, drys med salt og hold den varm.
Lune linser
  • Lad smørret smelte i panden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt karrypasta, hvidløg og ingefær og svits det ved jævn varme i ca. 1 min.
  • Tilsæt tomater og svits i ca. 1 min.
  • Vend de afdryppede linser i og svits i yderligere ca. 1 min.
  • Tag panden af varme og vend salatost, persille og salt i blandingen og smag til.
  • Kom de lune linser i et fad og top op med stegt blomkål. Server med ristet naanbrød.
Velbekomme!

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6444 kJ / 1540 kcal

Næringsindhold pr. 100g

320 kJ / 76 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 23,4 % 4,4 g
Kulhydrat: 47,2 % 8,9 g
Fedt: 29,4 % 2,5 g
Relateret video
Sådan håndterer du frisk ingefær

Ingefær er roden til en masse godt. Karolines Køkkenskole viser én metode til, hvordan du håndterer frisk ingefær.

Ingredienser

Kogte linser
Skyllede tørrede belugalinser
250 g
Vand
1 liter
Groft salt
1 tsk
Stegt blomkål
Renset stort blomkål (ca. 600 g)
1
Smør
25 g
Groft salt
¾ tsk
Lune linser
Smør
10 g
Grøn karrypasta
3 spsk
Små fed hvidløg i skiver
3
Fintrevet frisk ingefær
2 spsk
Cherrytomater i halve
250 g
200 g
Blade af bredbladet persille
2 dl
Groft salt
½ tsk
Tilbehør
Ristet naanbrød
250 g