Stegt lever med kaperssauce

45 min
Stegt lever med kaperssauce

Stegt kalvelever når det er bedst. Helt enkelt - stegt i skiver og serveret med kogte kartofler og kaperssauce.

Ingredienser

500 g Kalvelever
25 g Smør
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Kaperssauce

2 dl Små kviste af persille
1 dl Vand
4 spsk Hakkede kapers
2 tsk Reven citronskal (usprøjtet)
1 tsk Friskpresset citronsaft
¼ liter Madlavningsfløde
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Evt. saucejævner

Ærter

450 g Frosne fine ærter
10 g Smør
3 Rødløg i tynde både (ca. 225 g)
½ tsk Groft salt

Tilbehør

1 kg Kartofler - skrællede og kogte

Sådan gør du

  • Fjern eventuelle hinder og skær leveren i ca. 1 cm. tykke skiver. Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg leverskiverne ved jævn varme, ca. 3 min. på hver side (i alt ca. 6 min.). Drys med salt og peber og lad leveren hvile tildækket i et varmt fad i ca. 10 min.

Kaperssauce

  • Fortsæt med at riste persillekvistene i panden et kort øjeblik. Kog panden af med vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og bring saucen i kog. Lad den koge ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min. Jævn evt. saucen og smag den til.

Ærter

  • Hæld ærterne i en sigte og brus dem over med koldt vand. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. 3 min. Tilsæt ærter og salt. Varm ærterne godt igennem og smag dem til.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9477 kJ / 2265 kcal

Næringsindhold pr. 100g

355 kJ / 85 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 27,3 % 5,7 g
Kulhydrat: 46 % 9,6 g
Fedt: 26,7 % 2,6 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/stegt-kalvelever-med-kaperssauce/