Torskemousse

1 time 5 min
Torskemousse

Torskemousse er en lækker opskrift der egner sig fantastisk som forret til fest. Glæd dig til at sætte tænderne i denne mousse lavet på dejlig frisk torksefilet.

Ingredienser

1 kg Torskefilet
½ liter Vand
3 tsk Groft salt
6 Hvide peberkorn
1 spsk Friskpresset citronsaft
3 dl Creme fraiche 38%
3 spsk Finthakket frisk dild
3 spsk Finthakket persille
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Cremefraiche-sauce

½ liter Creme fraiche
½ tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 tsk Groft salt

Pynt

Friske krydderurter
Både af citroner (usprøjtede)

Tilbehør

250 g Flutes eller ristet brød
50 g Smør

Sådan gør du

  • Fjern evt. ben fra torskefileterne. Bring vand, salt, peberkorn og citronsaft i kog, og damp fileterne under tætsluttende låg 4-5 min. Tag fileterne op i en sigte og afkøl dem hurtigt.
  • Rør fraiche med dild og persille og bland torskekødet i. Smag til med salt og peber. Kom moussen i en oliesmurt form (ca. 1 liter). Dæk med alufolie og stil formen i køleskabet ca. 1 døgn.

Cremefraiche-sauce

  • Rør fraiche med citronskal og smag til med salt.

Ved serveringen

  • Vend moussen ud på et fad, formen kan evt. dyppes i kogende vand nogle få sekunder. Pynt med friske krydderurter og citronbåde. Server fraiche-saucen i en skål ved siden af.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

18100 kJ / 4326 kcal

Næringsindhold pr. 100g

681 kJ / 163 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,4 g
Protein: 20,6 % 8,3 g
Kulhydrat: 19 % 7,6 g
Fedt: 60,4 % 11,1 g
Relateret video Sådan fileterer du torsk

Der er ingen ben i at filetere fisk – lær hvordan du nemt fileterer torsk med Karolines Køkkenskole.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/torskemousse/