Uhmm... hvem elsker ikke lækre pandekager? Nemme pandekager der smager og giver lyst til at bage flere. Denne pandekagedej indeholder smeltet smør, så du behøver ikke at fylde på mellem bagningerne. Server de hjemmelavede pandekager med dit yndlingssyltetøj, friske bær, is eller flødeskum. Eller måske har du lyst til blot at servere sukker og citronsaft til dine pandekager?
Er I mange, der vil bage pandekager, og der ikke er plads om komfuret - så start vaffeljernet op ved siden af.
Det er vigtigt at lade pandekagedejen hvile. Hviletiden gør, at dejen bindes bedre sammen, så du får en flot og ensartet pandekage. Det er ikke nødvendigt at komme yderligere fedtstof på panden - smørret i dejen er nok til at få pandekagerne til at slippe panden.
Læg bagepapir mellem pandekagerne, når du fryser dem ned. Så kan du nemt tage det ønskede antal op igen.
Giv pandekagerne mere smag ved at tilsætte 1 tsk kardemomme eller 2 tsk vaniljesukker og fintrevet citronskal.
8881 kJ / 2123 kcal
859 kJ / 205 kcal
Energifordeling | Næringsindhold pr. 100g | |
---|---|---|
Fiber: | - | 0,7 g |
Protein: | 10 % | 5 g |
Kulhydrat: | 41,2 % | 20,8 g |
Fedt: | 48,8 % | 11,3 g |
Er du vild med pandekager, men i tvivl om, hvordan man laver dem? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole tryller pandekager frem.