Karolines Køkkens historie

Karolines Køkkens historie

Arla Karolines Køkken® på museum

I 2012 kom vores historie på museum. Nationalmuseet Brede Værk åbnede udstillingen ”Åh, Karoline” i maj samme år, som Arla Karolines Køkken® havde 50 års jubilæum.

Udstillingen flyttede senere samme år til Dansk Landbrugsmuseum (Gl. Estrup, Auning, Djursland), der har udviklet udstillingen og her kan udstillingen stadig opleves: I film, fotos, potter og pander kan du opleve Arla Karolines Køkken® og dansk madkultur gennem 50 år. Og der er nok at røre ved, så børn kan roligt medbringes.

At vores historie er kommet på museum tager vi som et håndfast tegn på, at danskernes madkultur fra 1962 til i dag er vævet tæt sammen med Arla Karolines Køkken®. I bogen Alle tiders Karoline, som vi udgav i jubilæumsåret, kan du læse en række artikler om vores rolle i dansk madkultur.

 
Karolines køkken® på museum

Det hele startede i et beskedent og mørkt kælderlokale i Sonnesgade i Aarhus. Her afvejede og afprøvede to husholdningslærerinder i 1962 de første opskrifter i den senere hastigt voksende og populære serie af Karoline® løsblade, kogebøger mm.

Det var også her, de første milk-shakes blev til, ligesom det var her, man i røg og damp afgjorde, hvilken af datidens opvaskemaskiner, der var bedst til at fjerne mælkerande fra Mælkepop’ernes mælkeglas.

Sonnesgade Karolines Køkkens historie

Køkkenet i Sonnesgade var således kun én af i alt 11 århusianske adresser, som Mejeriforeningen dengang holdt til på. I 1970 samler foreningen alle aktiviteter i et nyt hus på Frederiks Allé. Og da køkkenet i mellemtiden er vokset mht. både anseelse og aktiviteter, beslutter man at give det et ordentligt ”løft”, og der indrettes et nyt prøvekøkken på 3. sal. Et køkken inspireret af tidens strømninger med kogeø og emhætte, to separate arbejdspladser, friske farver etc. Med udgivelsen af første Karoline®-bog i 1972 udvides aktiviteterne i Arla Karolines Køkken® i årene, der følger.

 
Frederiks Allé Karolines Køkkens historie

Arla Karolines Køkken® blev en del af Arla Foods i 2003 – i starten brugte vi bare køkkenet i Mejeriforeningen. I dag udfolder vi os i et endnu større og mere åbent køkken i Arlas nye hovedkontor ud til en stor atriumgård. Vi har fire afprøvningskøkkener, der er opbygget og udstyret som almindelige danske køkkener, så vi bedst muligt kan repræsentere de danske familiekøkkener og sikre at vores opskrifter og produkter - og samspillet mellem dem - altid virker i praksis.

 
Karolines køkken en del af Arla Foods