Laktoseintolerant eller allergisk?

Laktoseintolerant eller allergisk? Husk altid at spørge autoriserede læger og diætister hvis du føler nogen form for ubehag i forbindelse med indtag af mælkeprodukter

Vi ved en del om lækkert laktosefrit mejeri, men vi er absolut ikke eksperter på symptomer. Vi vil heller aldrig påstå, at vi ved bare en brøkdel af hvad læger eller diætister ved om emnet. Så husk at spørge autoriserede læger og diætister hvis du føler nogen form for ubehag i forbindelse med indtag af mælkeprodukter.

Den eneste måde vi kan hjælpe på, er ved at gøre informationssøgningen lidt nemmere. Vi har her forsøgt at samle noget af det mest søgte information omkring allergier og laktoseintolerance så du kan få en fornemmelse for emnet. Kontakt din læge eller diætist for mere konkret information.

Det lader til at mælkeallergi ofte bliver sammenlignet med laktoseintolerance og vice versa. Selvom symptomerne kan ligne hinanden, så er der faktisk stor forskel. Lad os dykke ned i det.

Der er væsentlig forskel på, hvordan en mælkeallergiker skal forholde sig til mælk sammenlignet med en person, der er laktoseintolerant. Derfor er det vigtigt at skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerance.

Hvis du har mælkeallergi, er du overfølsom for mælkens proteiner. Mælkeallergikere skal derfor på en mælkefri diæt, da selv ekstremt små mængder mælkeprotein kan fremkalde en reaktion, der i værste fald kan være livsfarlig.

Hvis du har laktoseintolerance, har du en nedsat evne til at fordøje mælkens naturlige sukker laktose, fordi du har en utilstrækkelig produktion af enzymet laktase. Du kan opleve ubehag, hvis du indtager mere mælk, end du har laktase til. Hvis du er laktoseintolerant, kan du nedsætte dit indtag af mælk og mælkeprodukter til den mængde, du tåler. Det giver dig både mulighed for større variation i din daglige mad, og du får nemmere ved at få kalcium nok. Læs mere på: Søg som borger - sundhed.dk

De mest søgte symptomer på laktoseintolerance

Noget af det, vi ved er, at laktoseintolerance kan variere fra tid til anden, og kan give alt fra milde symptomer til mere alvorlige symptomer. En hurtig søgning på Google giver os nedenstående liste. Men som vi har sagt før, og gladeligt siger igen, så er vi absolut ikke lægefaglige eksperter, så det er vigtigt, at du konsulterer din læge eller diætist, hvis du oplever nogen former for symptomer. Det her er blot vores forsøg på at samle noget af den information, som allerede er tilgængelig derude. Så vidt vi ved fra vores erfaring og søgninger, så kan du muligvis opleve nogle af følgende symptomer, hvis du er laktoseintolerant:

  • Oppustethed
  • Ondt i maveregionen
  • Rumlende lyde i maven
  • Luft i maven
  • Diarré

Laktoseintolerance er ikke det samme som mælkeallergi, og i mange tilfælde behøver du ikke fuldstændig udelukke mejeri fra din kost.

Hvis du er laktoseintolerant, kan du med fordel reducere dit indtag af mælk og mejeri. Og selvfølgelig kan du altid vælge laktosefri produkter. Vi har en masse lækre opskrifter uden laktose hvor du får en masse inspiration til skønne retter.

Læs mere på: Laktoseintolerans - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Laktoseintolerant eller mælkeallergi – kan jeg nyde Arla LactoFREE produkter?

Hvis du lider af laktoseintolerance er din evne til at fordøje det naturlige mælkesukker lavere, da din krop ikke producerer nok af det naturlige enzym laktase. Du kan opleve ubehag, hvis du indtager mere mælk, end du har laktase til at nedbryde. Tal med din læge hvis du vil vide mere.

Vi har fjernet alt naturligt sukker fra Arla LactoFREE produkter via en simpel todelt metode: Først filtrerer vi mælken, og derefter tilføjer vi det naturlige enzym laktase for at nedbryde det resterende sukker.

Arla LactroFREE er ægte mejeri men uden laktose. Du får stort set de samme fordele som ganske almindelig mælk, altså protein, kalcium og B vitaminer. Med andre ord: Det gode og simple, som er med til at gøre noget godt for dig.

Arla LactoFREE er ikke egnet til folk med mælkeallergi eller for folk med den usædvanlige lidelse galaktosæmi.

Så sagt kort: Hvis du har mælkeallergi, kan du ikke tåle mælkeprotein, og hvis du er laktoseintolerant, kan du ikke tåle mælkesukker, som er det samme som laktose.

Ofte stillede spørgsmål

Lad os tag en hurtig runde spørgsmål omkring laktoseintolerance vs. mælkeallergi. Og husk at tage fat i din læge, hvis du oplever ubehag, har spørgsmål eller symptomer.

Hvad er symptomer på laktoseintolerance?

Snak med din læge hvis du oplever nogen former for ubehag ved indtag af mejeriprodukter. Lægen kan hjælpe med at afklare, hvilke symptomer du kan have og hvorfor.

Hvor længe varer symptomer på laktoseintolerance?

Spørg altid din læge, hvis du oplever ubehag. En læge kan hjælpe dig med at afklare din situation – det kan vi ikke. Vi elsker bare laktosefri produkter og mad.

Er laktoseintolerance en allergi?

Laktoseintolerance bliver tit opfattet som mælkeallergi, men det er ikke det samme. Intolerance betyder, at du ikke kan tåle en vis mængde mælkesukker, men et afgrænset indtag kan være nok til at undgå symptomer. Mælkeallergi betyder derimod, at du skal fjerne al mælkeprotein fra din kost, da selv små mængder kan forårsage symptomer.

Hvad er forskellen på allergi og intolerance?

Den største forskel er, hvordan symptomerne påvirker din krop. En allergi skaber reaktioner i dit immunsystem og kan i nogle alvorlige tilfælde være livstruende. Symptomer på intolerance er begrænset til fordøjelsessystemet, og selvom det kan være ubehageligt, så er det sjældent lige så alvorligt, som mælkeallergi kan være. Snak med din læge, hvis du har brug for mere information.