“Jeg tør godt sige, at fællesskabet for mange er selve grunden til, at de løber - og bliver ved med at løbe.”
Udtaler Anders Rømer, som er med-stifter af den københavnske løbeklub NBRO Running, der blev stiftet i 2010. Formålet med lige netop denne løbeklub var ikke blot at starte en løbeklub for løbere som stræber efter at få de bedste resultater men at skabe et samlingspunkt for passionerede løbere, som kunne komme og socialisere med andre løbere med samme passion.
“Vi var 4 drenge, der mere eller mindre tilfældigt startede NBRO Running. Nike afholdte en løbekonkurrence i København, hvor vi mødte hinanden og begyndte at løbe sammen mindst én gang om ugen. Vi fandt hurtigt ud af, at særligt de lange ture var markant sjovere, når vi havde selskab. Løb er jo som udgangspunkt en kedelig, ensformig og hård sport, men den fordrer nogle helt nye slags samtaler og hyggen efter løb kan noget helt særligt.”
For Anders og de andre stiftere af løbeklubben er den sociale del af klubben en kæmpe faktor for løberne og deres motivation. Her skal der nemlig også være plads til at kunne hygge sig med sine løbe-buddies efter træning.
“Hos NBRO får man respekt gennem den indsats man viser på banen, ikke den tid man kommer i mål med.”
Anders begyndte at løbe da han gik i gymnasiet, men hvis du spørger ham, ser han ikke sig selv som en “ægte” løber, og omtaler løbebanen som ‘et magisk, mytologisk sted for løbere på alle niveauer.’
“Som jeg ser det, er jeg ikke "ægte" løber; jeg er ikke opvokset med atletikken og har i barn- og ungdom ikke haft en træner, rigtigt atletikudstyr eller lign. Så for mig er det ret magisk at få lov til at træne på stadion med en ægte atletikbane, som man kender dem fra OL, Diamond League, VM osv.”
Men selvom han ikke ser sig selv som en vaske ægte løber, så er Anders fornyeligt hjemvendt fra sit 29. maraton.
“For mig er løb interessant på mange parametre, men jeg elsker, at den sådan set er den mest basale form for motion for mennesket overhovedet. At løbe er meget, meget lidt kompliceret. Og så sætter jeg pris på, at jeg som løber er i evig konkurrence med mig selv - jeg kan altid forbedre mig på ét eller andet område.”
Fakta:
Navn: Anders Rømer
Profession: Med-stifter af NBRO Running