Spicy Philly Steak TÅST

Til 1 TÅST

Ingredienser

1 bøf à ca. 200 g

2 løg i skiver og 1 rød peber i strimler

1 tsk dijonnaise

Smør

2-3 skiver Arla® TÅST spicy

Olivenolie, salt og peber

Sådan gør du

Løg og peber

Sæt panden på medium blus, og tilsæt 2 spsk olie. Smid løgene på panden, krydr med salt og peber og lad dem stege langsomt. Lad peberstrimlerne stege med, når løgene er helt bløde.

Bøffen

Krydr bøffen godt med salt og peber. Skub løg og peber ud til siden af panden, og steg bøffen i samme pande. Vend den, når stegeskorpen er dejlig gylden, og lad den stege til den er “medium rare”.

Tåsten

Smør dijonnaise på begge sider af to skiver lækkert brød. Læg skiver af bøffen på brødet og top med de stegte løg og peberstrimler. Placer 2-3 skiver TÅST spicy oven på og til sidst den anden skive brød.

Smør ydersiden af TÅSTEN med smør og grill på begge sider – på panden eller toastjernet –til den er gylden og al osten er smeltet.