Andelår med ovnbagte grøntsager

1 time 15 min
Arbejdstid: 45 min
Andelår med ovnbagte grøntsager

Skøn opskrift på andelår - her i selskab med kartofler og grøntsager - alt sammen bagt i ovnen. Server med et frisk drys af valnødder, salt ost og persille.

Ingredienser

1 kg Skrællede kartofler i kvarte (ca. kg)
1 tsk Groft salt
4 Andelår (ca. 1200 g)
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
½ Hvidkål i både (ca. 500 g)
2 Porrer i 1 cm ringe (ca. 200 g)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
200 g Salatost i tern - afdryppet
50 g Grofthakkede valnødder
3 spsk Hakket persille

Sådan gør du

Andelår og grøntsager

  • Læg kartoflerne på en plade med bagepapir og drys dem med salt. Stil en bradepande ved siden af kartoflerne.
  • Fjern eventuelle fjer fra andelårene. Læg lårene på ovnens rist - over bradepanden og drys med salt og peber.
  • Steg kartofler og andelår midt i ovnen ved 225° - traditionel ovn.
  • Læg efter ca. ½ time hvidkål og og porrer i bradepanden.
  • Vend meget forsigtigt grøntsagerne sammen med det afsmeltede andefedt og drys med salt og peber.
  • Steg grøntsager, kartofler og andelår færdige endnu ½ time.

valnødder, ost og persille

  • Mos osten med en gaffel.
  • Løft forsigtigt kål og porrer over i et fad.
  • Drys ost, valnødder og persille over grøntsagerne.
  • Hæld skyen i en lille skål og server den sammen med de ovnbagte grøntsager, andelår og kartofler.

Du kan sætte mere smag på grøntsagerne i form af hvidløg og chili - eller fx herbes de provence. Drysset kan erstattes af en klassisk gremolata bestående af persille, citronskal og hvidløg. Valnødder kan udskiftes med andre nødder.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

27288 kJ / 6522 kcal

Næringsindhold pr. 100g

860 kJ / 206 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 12,6 % 6,4 g
Kulhydrat: 12,5 % 6,3 g
Fedt: 74,9 % 17,4 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/andelar-med-ovnbagte-grontsager/