Kyllingesatay

Kyllingesatay

35 min
Kyllingesatay er lækre spyd med stegt marineret kylling og saftig ananas. Vi har gjort det nemt ved at bruge den samme base af bl.a. peanutbutter, sojasauce, ingefær og lime til både marinade og dressing til de delikate kyllingesatayspyd. Til opskriften her bliver der serveret salat og ris, men kyllingesatayspyddene egner sig også fint på en buffet. Du kan servere kyllingesatay året rundt og måske føle dig hensat til en hvid tropestrand med sus i palmerne, både sommer og vinter.

Sådan gør du

Sataymarinade og -sauce
  • Rør peanutbutter glat med sojasauce lidt efter lidt.
  • Rør ingefær, limesaft og honning i.
  • Del i 2 portioner og vend olie i den ene portion til marinade og fraiche i den anden til sauce.
  • Kom sataymarinaden i en frysepose og stil sataysaucen tildækket i køleskabet til serveringen.
Kyllingesatay
  • Skær hver kyllingefilet i 12 tern (48 i alt), kom dem i sataymarinaden og massér marinaden godt ind i kødet.
  • Befri den friske ananas for skræl og den hårde streng i midten.
  • Skær ananaskødet i 48 tern og fordel dem sammen med den marinerede kylling på bambusspyddene - 4 af hver slags på hvert spyd.
  • Lad en grillpande blive godt varm.
  • Grill satayspyddene ca. 4 min. på hver side, eller til kyllingen er gennemstegt. Drys med salt.
Ved servering af kyllingesatay
  • Bland agurk og løg og server grøntsagerne sammen med de lune satayspyd, nykogte ris, sataysauce og sød chilisauce.

Du kan også smage sataysaucen til med lidt finthakket hvidløg. I stedet for en grillpande kan du bruge havegrillen.

Energiindhold for hele retten:

11076 kJ / 2647 kcal

Næringsindhold pr. 100g

524 kJ / 125 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 21,9 % 6,8 g
Kulhydrat: 55,1 % 17 g
Fedt: 23 % 3,3 g
Mere inspiration

Værs'go....her er flere lækre spyd med kylling.

Kyllingespyd
30 min
Kyllingespyd
(23)
Relateret video
Sådan skræller du nemt ingefær med en ske.

Ingredienser

Sataymarinade og -sauce
4 spsk Grov peanutbutter
1 dl Sojasauce
1 spsk Fintrevet frisk ingefær
4 spsk Friskpresset limesaft
1 spsk Flydende honning
2 tsk Rapsolie
2 dl Fraiche
Kyllingesatay
4 Rensede kyllingefileter (ca. 400 g)
½ Frisk ananas (ca. 500 g)
12 Tynde bambusspyd - ca. 20 cm lange
¾ tsk Groft salt
Tilbehør
1 Agurk i tern (ca. 300 g)
1 Rødløg i tynde strimler (ca. 75 g)
240 g Løse ris, parboiled - koges
1 dl Sød chilisauce
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk