Chokoladevafler

45 min
Chokoladevafler

Chokoladevaflerne er gode til stærk kaffe efter en lettere middag. Mums!

Ingredienser

175 g Hvedemel (ca. 3 dl)
3 spsk Kakaopulver
3 spsk Flormelis
1 tsk Vaniljesukker
¼ tsk Groft salt
¼ liter Vand
¼ liter Piskefløde
½ tsk Smør -smeltet
¼ liter Piskefløde pisket til flødeskum
25 g Høvlet mørk chokolade

Pynt

Flormelis
Mynteblade

Sådan gør du

  • Bland mel, kakao, flormelis, vaniljesukker og salt sammen. Pisk fløden til et let skum. Pisk vandet i melblandingen sammen med halvdelen af flødeskummet til en jævn dej. Vend forsigtigt resten af flødeskummet heri.
  • Lad imens vaffeljernet blive godt varmt. Pensl pladerne med lidt smør den første gang. Kom lidt dej i vaffeljernet (ca. ¾ dl) og bag vaflen i ca. 2 min., ved høj varme. Bag resten af vaflerne. Server straks vaflerne sammen med iskold flødeskum og chokolade. Drys med flormelis og pynt med mynte.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

11144 kJ / 2663 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1106 kJ / 264 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 4,8 % 3,1 g
Kulhydrat: 29,7 % 19,3 g
Fedt: 65,5 % 19,6 g
Relateret video Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/chokoladevafler/