Koldhævede boller

Koldhævede boller

60+ min
Fryseegnet
Der er ikke noget skønnere end friskbagt morgenbrød. Disse nemme koldhævede boller har en lækker krumme og sprød skorpe. Forbered dejen til de langtidshævede boller om aftenen - så er der friskbagt morgenbrød! Du kan som her få koldhævede boller med kærnemælk, eller du kan bruge, hvad du har i køleskabet af syrnede produkter. Eksperimenter også gerne med forskellige meltyper, gryn og kerner - alt fungerer, når du laver dej til koldhævede boller.

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn

Dag 1
  • Rør gæren ud i vandet. Tilsæt kærnemælk, olivenolie og de øvrige ingredienser.
  • Rør dejen godt sammen i en røremaskine til dejen slipper skålen.
  • Lad dejen hæve tildækket i køleskabet i 12-24 timer.
Dag 2
  • Drys halvdelen af havregrynene ud på køkkenbordet og hæld dejen ud herpå.
  • Klip eller skær dejen i 16 stykker og læg dem på et stykke bagepapir.
  • Træk bagepapiret over på en varm bageplade, drys med resten af havregrynene og bag bollerne midt i ovnen.

Form 4 almindelige flutes eller 8 små flutes - bagetiden er den samme.

Bollerne kan fryses. Varm bollerne i ovn eller på en brødrister.

Energiindhold for hele retten:

13594 kJ / 3249 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1003 kJ / 240 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,8 g
Protein: 12,8 % 7,5 g
Kulhydrat: 71,3 % 42 g
Fedt: 15,9 % 4,3 g
Mere inspiration

Prøv også disse koldhævede boller med surdej.

Ingredienser

10 g Gær
3½ dl Vand
2 dl Kærnemælk eller yoghurt naturel
3 spsk Olivenolie
1 spsk Sukker
2 tsk Groft salt
700 g Ølandshvedemel
1 dl Havregryn
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk