Fasan med vindrue-flødesauce og mos

Fasan med vindrue-flødesauce og mos

1 time
Fasaner er ikke den mest almindelige råvare i Danmark, men det hænder at vi får muligheden. Her er en opskrift med fasan - hvor du får vejledning i at stege den rigtigt, så du ikke risikerer et tørt bryst eller lår, der ikke er stegt nok. Fasanen ledsages af en dejlig mos med kartofler og bladselleri - og en skøn vindrue-flødesauce. Den friske sauce giver en dejlig smag til det mørke fasankød og kartoffelmosen får et pift af bladsellerien. God fornøjelse med fasan i vindrue-flødesauce!

Sådan gør du

Kartoffel-sellerimos
  • Kom kartofler og selleri i en gryde med kogende vand.
  • Lad grøntsagerne koge ved svag varme og under låg i ca. 20 min., eller til de er møre.
  • Tag 2 dl kogevand fra og mos grøntsagerne groft med fx en kartoffelstøder.
  • Rør de 2 dl kogevand, smør og salt i mosen.
Fasaner
  • Skær imens de 4 hele lår (over- og underlår) og de 4 stykker bryst af fasanerne. Rens, skyl og tør kødet - check for eventuelle hagl. (Skrogene kan bruges til at koge en fond på, til en anden dag).
  • Pisk æggene sammen i en dyb tallerken.
  • Kom mandlerne i en anden dyb tallerken.
  • Vend lår og brystkød i æg og dernæst i mandler. Drys kødet med salt og peber.
  • Lad fedtstoffet blive gyldent i en stor sauterpande.
  • Brun bryststykkerne ca. 1 min. på hver side og tag dem op.
  • Brun lårene ca. 1 min. på hver side og tilsæt fløde.
  • Lad lårene koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Skru op til kraftig varme.
  • Læg forsigtigt bryststykkerne ned i fløden, tilsæt vindruer og kog ved jævn varme og under låg i yderligere 4-5 min. Tilsæt salt og smag flødesaucen til.
Kartoffel-sellerimos, fortsat
  • Vend bladselleri i mosen, varm den igennem og smag til.
Servering af fasan med vindrue-flødesauce og mos
  • Fordel fasanbryst og -lår på 4 tallerkener.
  • Hæld lidt vindrue-flødesauce omkring kødet.
  • Server kartoffel-sellerimosen i en skål ved siden af sammen med resten af saucen.
Tip
  • I stedet for fasan kan du bruge 4 store kyllingefileter eller 2 stykker andebryst uden skind. Del kødstykkerne på langs og vend dem i æg og mandler. Kyllingefileterne skal koge ca. 6 min. sammen med fløden, andebrysterne skal have ca.10 min. - tilsæt vindruerne ca. 4 min. før kødet er færdigt.

Du kan bruge andre fjerkræ, fx vagtler, kyllinger eller pousiner i stedet for fasaner i denne opskrift. Vælger du vagtler skal du stege dem hele - og du skal beregne en vagtel pr. person. Du kan også vælge en nemmere løsning - brug kyllingefilet eller andebryst.

Energiindhold for hele retten:

14285 kJ / 3414 kcal

Næringsindhold pr. 100g

514 kJ / 123 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 28,8 % 8,7 g
Kulhydrat: 23,1 % 7 g
Fedt: 48,1 % 6,7 g
Mere inspiration

Prøv også denne lækre vildtragout, når det er sæson for vildt.

Ingredienser

Kartoffel-sellerimos
750 g Melede kartofler i grove stykker
½ Knoldselleri i grove stykker (ca. 250 g)
20 g Smør
1 tsk Groft salt
Fasaner
2 Fasaner uden skind (ca. 750 g)
2 Æg
100 g Finthakkede mandler
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
20 g Smør
2 spsk Rapsolie
200 g Grønne stenfri vindruer i halve
4 dl Madlavningsfløde
½ Groft salt
Kartoffel-sellerimos, fortsat
6 stilke Bladselleri i meget tynde skiver (ca. 150 g)
Pynt
Blade af bladselleri
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk