Fisherman´s pie

Fisherman´s pie

1 time
Fiskefad i lag, som er en enkel og lækker britisk klassiker! I denne version har vi tilsat spinat.
https://www.arla.dk/opskrifter/fishermans-pie/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. ½ time ved 200° - traditionel ovn.

  • Kom fisken i en skål og drys med salt. Stil den tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
  • Bring vandet i kog i en gryde og kog kartofler og løg ved svag varme under låg i ca. 15 min. eller til de er møre. Hæld vandet fra og mos kartofler og løg groft. Vend mælk, salt og peber i mosen.
  • Tør saltet af fisken og skær den i mindre stykker (ca. 3 x 3 cm). Rør ostesaucen sammen med muskatnød, citronskal og salt. Pres den optøede spinat fri for væde i en sigte.
  • Læg i et ovnfast fad (ca. 20 x 20 cm) fiskestykkerne i et tæt lag og fordel saucen herpå. Fordel spinaten i et tæt jævnt lag, uden at presse dem ned i saucen. Fordel forsigtigt mosen på toppen uden at presse for meget på de øvrige lag. Lav evt. en ujævn struktur i overfladen af mosen med en gaffel og bag pien midt i ovnen.
  • Tag fadet ud efter ca. 20 min. og drys med ost. Bag pien færdig til osten er gylden. Lad den lune fisherman's pie hvile i ca. 10 min. og server med blandet salat og citronbåde.
Energiindhold for hele retten:

8784 kJ / 2099 kcal

Næringsindhold pr. 100g

199 kJ / 48 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 33,9 % 4 g
Kulhydrat: 43,7 % 5,1 g
Fedt: 22,4 % 1,2 g

Ingredienser

500 g Fiskefileter, fx af sej eller torsk
1 tsk Groft salt
1½ liter Vand
1 kg Skrællede kartofler
1 Grofthakket løg (ca. 75 g)
1 dl Mælk
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
4 dl Let mornaysauce
½ tsk Revet muskatnød
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
½ tsk Groft salt
400 g Optøede spinatblade
75 g Revet cheddar- og maasdammerost
Salat af
100 g Ærter
100 g Salatblade og
¼ bundt Finthakkede forårsløg (ca. 25 g)
Tilbehør
1 Citron (usprøjtet) i både