Caribisk fiskegryde

45 min
Caribisk fiskegryde

Syrlig, sød og med en smule styrke. Når fisken rimmes bliver den lidt mere fast i kødet.

Ingredienser

½ liter Vand
2 spsk Groft salt
600 g Torskefilet i mindre stykker (ca. 3 x 3 cm)
25 g Smør
2 Små finthakkede fed hvidløg
1½ tsk Stødt ingefær
1 tsk Stødt spidskommen
¼ tsk Cayennepeber
3 dl Fiskebouillon
2 Søde kartofler i grove stykker (ca. 350 g)
1 Porre i 2 cm grove stykker (ca. 200 g)

Tilbehør

240 g Grov bulgur - koges
2 dl Yoghurt 10%
1 Limefrugt i mindre stykker

Sådan gør du

  • Rør vand og salt sammen til en lage i en skål. Kom fiskestykkerne heri og stil skålen tildækket i køleskabet i ca. 15 min. Hæld fisken til afdrypning i en sigte.
  • Lad smørret smelte ved kraftig varme i en gryde, men uden at det bruner. Svits hvidløg, ingefær, spidskommen og cayennepeber i ca. 1 min. Tilsæt bouillon, fisk, søde kartofler og porrer og lad det koge ved jævn varme og under låg i ca. 7 min. - eller til kartoflerne er møre. Rør forsigtigt i fiskegryden. Server med bulgur, yoghurt og lime.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10414 kJ / 2489 kcal

Næringsindhold pr. 100g

415 kJ / 99 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 24,5 % 6 g
Kulhydrat: 45,5 % 11,1 g
Fedt: 30 % 3,4 g
Relateret video Sådan fileterer du torsk

Der er ingen ben i at filetere fisk – lær hvordan du nemt fileterer torsk med Karolines Køkkenskole.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/caribisk-fiskegryde/